Dispensation til opstilling af måleudstyr

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til at opsætte måleudstur inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], Varde Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8 til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

I Kærgård Klitplantage foretager COWI for Region Syddanmark oprydningsarbejde efter hvad der af regionen betegnes som en af

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2 danmarkshistoriens værste forureningssager, hvor spildevand fra Grindstedværket i perioden 1956-1973 blev deponeret i seks såkaldte gruber.

Som led i oprydningsarbejdet ønsker COWI, at der foretages målinger med den geofysiske metode kaldet TEM (transient elektromagnetiske metode). Målingerne foretages i projektet ”SuperTEM” finansieret af Innovationsfonden.

Med et TEM-udstyr kan man opnå informationer om jordens elektriske ledningsevne fra overfladen (3 m) ned til ca 70-100 meters dybde. I eksperimentet anvendes 4 instrumenter (kaldet monitoreringsTEM, ”mTEM”) som vi måler fra gentagne gange over omkring 1 år. Med datasættet fra undersøgelserne forventes information om fordelingen af ionkoncentrationen i grundvandet som funktion af dybden og forhåbentlig se en tidslig forandring mens oprensningen pågår og efter den er afsluttet. Ifølge COWI har målingerne stor værdi for oprensningen og især i vurderingen af, hvornår oprensningen er færdig. Her kommer nemlig spørgsmålet om, hvor hurtigt vandet strømmer. Dette har COWI tidligere baseret på ret upræcise beregninger, men med metoden her kan man præcist følge forureningen og derved sige noget om transporthastigheden. Det er ikke lige meget om vandet strømmer 50 eller 200 meter om året, da det ifølge COWI er med til at sige, hvor hurtigt forureningen mellem gruberne og havet bliver vasket ud.

TEM udstyret måler fra jordoverfladen og kræver således ikke gravearbejde. De to spoler (”coil”) har dimensionerne 4 x 4 m og 5 x 5 m, og de lægges direkte på jordoverfladen. Spolerne er simple ledninger lagt i et tyndt flex-rør for beskyttelse. Selve instrument-elektronikken (”mTEM” på billedet) er ikke en del af den permanente installation, men tilkobles manuelt når der laves målinger.

Det planlægges at foretage målinger manuelt ca. 1 gang per uger over en periode der tillader ansøger at se bevægelsen af oprensningsmaterialet og forureningen. Estimeret vil dette være omkring 1 år. Efter afslutning fjernes alle kabler til spolerne igen og intet vil være efterladt i området. Målingerne foretages af Aarhus Universitet, Institut for Geoscience.

Skiste af TEM-udstyret og billede fra udstyret i felten

3

Foreslået placering af de 4 mTEM systemer nedstrøms grube 4. Dimensionerne for systemerne overdrevne for synlighed.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage. Projektet gennemføres inden for habitatområde nr. 73 og ca 100 meter syd for fuglebeskyttelsesområde nr. 56. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 1.

Der er udpeget habitatnaturtyperne grå/grøn klit, klithede og grårisklit i projektområdet.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at der er tale om meget begrænsede indgreb, idet der alene lægges kabler på jorden. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet vurderer på baggrund af anlæggenes meget beskedne karakter og projektets generelt begrænsede indgreb i naturen, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

4

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet vurderer, at den væsentlige samfundsmæssige interesse, der er i at få foretaget oprensning af plantagen, til en vis grad kan begrunde, at der dispenseres til at der foretages indgreb i kystarealerne. Kystdirektoratet vurderer samtidig, at de indgreb, der foretages med projektet er meget begrænsede. Der lægges desuden vægt på, at indgrebene er midlertidige (ca. 1 år).

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til projektet som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Varde Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Varde, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Sydvestjylland, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Varde, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Naturstyrelsen (lodsejer), [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

5

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af klitfredningsbekendtgørelsens3 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.

Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 4 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

6

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

8

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 3, 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage

(fra Natura 2000-planen 2022-27)