Søg Strandbeskyttelse Aalborg Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

2025 - 98268 Afgørelse om principiel dispensation til på nærmere vilkår at kunne placere mindre dele af et kommende produktionsanlæg

Afgjort 16. januar 2026 · Journalnummer 2025-98268 · Offentliggjort på mst.dk

Sagen kort

En projektudvikler søgte på et forsyningsselskabs ejendom ved et kraftværk i Aalborg Kommune om principiel dispensation til at udlægge fire byggefelter inden for strandbeskyttelseslinjen til mindre dele af et kommende anlæg til produktion af grønt flybrændstof (PtX): en værksteds- og servicebygning på op til 2.500 m² og 15 m, et regnvandsbassin på op til 5.000 m², et nitrogenanlæg og et serviceluftanlæg på op til 15 m samt et 20 m bredt vejtracé. Arealet har hidtil været brugt til deponering af flyveaske. Kystdirektoratet gav principiel dispensation; endelige ansøgninger skal indgives inden 3 år, og fysiske anlæg må først påbegyndes efter endelig dispensation. Direktoratet lagde vægt på, at anlægget er afhængigt af den kystnære placering (udskibning fra eksisterende havn og udnyttelse af overskudsvarme), at vedvarende energi efter klagenævnspraksis behandles lempeligere, at direktoratet tidligere havde tilkendegivet at ville dispensere til energianlæg på arealet, og at anlæggene ikke får væsentlige negative konsekvenser for kystlandskabet henset til områdets karakter og nærheden til eksisterende større tekniske anlæg. Der forelå et særligt tilfælde.

Fakta

Ejendom
Erhverv
Ansøger
Virksomhed
Synlighed
Delvist synlig
Areal før / efter
? m² → 2.500 m²
Højde før / efter
? m → 15 m
Lovgrundlag
Naturbeskyttelseslovens § 65 b, Naturbeskyttelseslovens § 15

Hvad blev der søgt om

AndetNybyggeriTeknisk anlæg

Praksisflag

  • Fodaftrykket øges (ja)
  • Særligt tilfælde anerkendt (ja)
  • Vilkår stillet (ja)
  • Energi som begrundelse (nej)
  • Genoptaget sag (nej)

9 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, "mindre end lidt"-praksis, harmoni som begrundelse, tilgængelighed som begrundelse, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Afskærmet af bebyggelse eller beplantning
  • Andet
  • Erhvervsmæssig nødvendighed
  • Fast praksis

Vilkår

  • Principiel dispensation; de fysiske tilstandsændringer må ikke gennemføres, før der er meddelt endelig dispensation til anlæggenes konkrete udformning, dimensioner og placering
  • Endelige ansøgninger om de fysiske tilstandsændringer skal indgives inden 3 år efter afgørelsen
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Miljøstyrelsen • [adresse] • [postnr by] C •  
Tlf. 72 54 40 00 • CVR [telefon]• EAN 5798000860810 • [email] • www.mst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 98268 
[..]
Den 16. januar 2026 
[..]
[..]
 
Afgørelse om principiel dispensation til på nærmere vilkår at kunne 
placere mindre dele af et kommende produktionsanlæg inden for 
strandbeskyttelseslinjen på [matrikel]
Park, Aalborg Kommune 
 
 
 
Ansøgning 
Fjord PtX som projektudvikler ansøger om på Aalborg Varme a/s ejendom 
inden for strandbeskyttelseslinjen at udlægge 4 byggefelter samt på de respektive 
byggefelter at kunne opføre en værksteds- og servicebygning, et regnvands-bassin, 
et nitrogenproduktions-anlæg og et serviceluftanlæg.   
 
Endvidere ansøges om at kunne etablere et vejanlæg og udtage en arealreserva-
tion til vejtracéet, som vil indgå i en kommende lokalplan for projektområdet. 
 
Ansøgningen vedrører ejendommene [matrikel] i Aalborg 
Kommune. 
 
Det ansøgte skal indgå i et større produktionsanlæg - Fjord PtX - der skal 
fremstille syntetisk ”Sustainable Aviation Fuel” (eSAF) - grønt flybrændstof. 
Anlægget kan for hovedpartens vedkommende placeres uden for det 
strandbeskyttede område, bortset fra ovenstående dele hvortil der ansøges om 
dispensation. 
 
Projektet er i planlægnings- og projekteringsfasen, og det er afgørende for det 
videre forløb, at der på dette stade afklares hvorvidt der vil kunne disponeres over 
de nødvendige arealer inden for strandbeskyttelseslinjen inden for hvilke 
detailprojekteringen af de anførte dele af projektet kan ske. 
 
Der ansøges derfor på denne baggrund om en principiel dispensation til – 
indenfor nærmere angivne rammer i redegørelsen – at kunne etablere de 
beskrevne anlæg. Det forudsættes, at det fysiske anlæg ikke kan påbegyndes 
forinden Kystdirektoratet har meddelt endelig dispensation til de enkelte anlægs 
konkrete udformning, dimensioner og placering på byggefeltet. Ansøgning om 
endelig dispensation vil blive fremsendt til direktoratet når detailprojekteringen 
foreligger. 
 

 
 
2 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet meddeler hermed principiel dispensation til at kunne udlægge 4 
byggefelter inden for strandbeskyttelseslinjen samt til på byggefelterne 
  
- 
at opføre en værksteds- og servicebygning i én etage med en højde på op til 
15 m og med et areal på op til 2500 m² med en beliggenhed inden for 
byggefelt A, 
 
- 
at etablere et regnvandsbassin til opsamling af regnvand fra projektets 
befæstede arealer med en størrelse på op til 5000 m² med en beliggenhed 
inden for byggefelt B, 
 
- 
at etablere et nitrogenanlæg til produktion af nitrogen til PtX anlægget 
med en højde på op til 15 m beliggenhed inden for byggefelt C, 
 
- 
at etablere et serviceluftanlæg til produktion af service- og instrumentluft 
til PtX anlægget med en højde på op til 15 m med en beliggenhed inden for 
byggefelt D. 
 
Dispensationen indeholder ikke en adkomst til at gennemføre de nødvendige 
fysiske tilstandsændringer, idet dette forudsætter en endelig dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen hertil, der først kan meddeles når den endelige 
udformning og placering af det ansøgte forelægges Kystdirektoratet med henblik 
på endelig dispensation.  
 
Kystdirektoratet meddeler endvidere dispensation til at kunne anlægge et vejtracé 
med en bredde på i alt 20 m til fremtidig udbygning af vejforløb fra Fjord PtX 
hovedindgang til Aalborg Forsynings arealer i Norbis Park.  
 
Afgørelsen er meddelt efter Naturbeskyttelseslovens § 15, jf. § 65b, stk. 1. 
 
Kystdirektoratet skal bemærke, at en fortsat brug af eksisterende vandbassiner 
(sekskantet bassin) af dels Aalborg Forsyning og Fjord PtX ikke vil udgøre en 
dispensationskrævende tilstandsændring i forhold til strandbeskyttelseslinjen.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om 
jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Kystdirektoratet forudsætter, at denne principielle dispensation følges op af 
endelige ansøgninger til de fysiske tilstandsændringer inden 3 år efter denne 
afgørelse. I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1. 
 
Klage 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2. 
 
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehand-
let. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal 
forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen. 

 
 
3 
Redegørelse for sagen 
Sagens baggrund 
Som led i erhvervsudviklingen for Aalborg Varme A/S og Nordjyllandsværket A/S, 
skal Nordjyllandsværkets blok 3 erstattes af elbaserede løsninger og overskuds-
varme.  
 
Aalborg Varme A/S ønsker derfor at kunne udleje et areal nordvest for kraftværket 
hvorpå der skal opføres et produktionsanlæg til fremstilling af syntetisk 
Sustainable Aviation Fuel (eSAF) - grønt flybrændstof.  
 
Det er planen at anlægget, når det står færdigt i 2030, kan producere op til 
105.000 tons eSAF årligt, hvilket er nok til at dække den danske indenrigs-
flyvnings behov ca. 3 gange.  
 
eSAF fremstilles af grøn brint, vha. elektrolyse med vedvarende energi fra vind og 
sol, samt CO2 som bl.a. opsamles fra affaldsforbrændingsanlægget hos Nordværk i 
Aalborg Øst.  
 
Placeringen af produktionsanlægget i tilknytning til værket er således produktions- 
og ressourcemæssigt hensigtsmæssig. Anlægget er endvidere afhængigt af en 
kystnær placering, idet distributionen af det producerede flybrændstof skal ske ved 
udskibning hvilket kan ske fra den eksisterende havn ved værket, ligesom 
overskudsvarme fra produktionen af flybrændstof kan indgå i varmeforsyningen af 
Aalborg og de eksisterende anlæg hertil forefindes allerede ved Nordjyllands-
værket. 
 
Der er indtil nu sikret ca. 21 hektar land uden for strandbeskyttelseslinjen i en 
aftale med Aalborg Forsyning (Aalborg Varme A/S) (blå landområder i kortet 
nedenfor).  
 

 
 
4 
 
Dette er imidlertid ikke nok til at realisere det fulde projekt med optimal 
disponering, hvorfor der er behov for at kunne anvende dele af de tilgrænsende 
områder, der tidligere har været anvendt til deponering af flyveaske. Dette område 
på ca. 5 ha og er vist med grønt og er delvist beliggende inden for strandbeskyt-
telseslinjen, der omfatter arealerne, der er indrammet med orange streg på kortet. 
 
Der ansøges derfor om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, til på [matrikel]
kunne opføre mindre dele af anlægget inden for det strandbeskyttede område, der 
hidtil har været anvendt til deponering af flyveaske.  
 
[matrikel].a. til deponering af restprodukter fra Nordjyllands-
værket. Når kraftværket nedlukkes, skal arealerne ikke længere anvendes som 
deponi for flyveaske m.m. fra Nordjyllandsværket. 
  
Ved afgørelse af 31. oktober 2023 meddelte Kystdirektoratet dispensation til 
opfyldning/terrænændringer af dele af [matrikel]
Kystdirektoratet i afgørelsen at ”Kystdirektoratet skal i tilknytning til 
dispensationen tilkendegive, at direktoratet vil være sindet at dispensere fra 
strandbeskyttelseslinjen til konkrete energiprojekter/ anlæg på det opfyldte 
areal, i det omfang anlæggene kræver nærhed til kysten. 
 
De kystlandskabelige hensyn vil indgå ved afvejningen af hvorvidt der kan 
dispenseres til det enkelte projekt.” 
 
Byggefelter der ønskes udlagt inden for strandbeskyttelseslinjen 
I den nordvestlige del af projektområdet og af Norbis Park, hvor området er 
omfattet af strandbeskyttelsen, planlægges der i det nuværende design at etablere 
følgende projektinfrastruktur i de respektive angivne byggefelter: 
 
- Værksteds- og servicebygning for Fjord PtX (Byggefelt A rød) 
- Regnvandsbassin for Fjord PtX (Byggefelt B blå) 
- Nitrogenanlæg for Fjord PtX (Byggefelt C grøn) 
- Service- og instrumentluftsanlæg for Fjord PtX (Byggefelt D lilla) 
 
Endvidere skal der etableres et vejtracé for fremtidig forbindelsesvej til Norbis 
Park for Aalborg Kommune. Vejen anlægges i en bredde af 20 m. 
   
 

 
 
5 
Byggefelterne for de 4 anførte anlæg er vist nedenfor: 
 
 
Byggefelterne – strandbeskyttelseslinjen gul 
 
Det røde byggefelt A er placeringen, hvor værksteds- og servicebygningen ønskes 
placeret. Byggefeltet er ca. 100 m x 60 m og er i umiddelbar nærhed af det 
foreslåede 20 m bredde vejtracé på den sydlige side af dette. Hele byggefeltet er 
indenfor strandbeskyttelseslinjen, som er angivet med den gule linje (området syd 
for denne er beskyttet). 
  
I det blå byggefelt B ønskes regnvandsbassinet placeret. Byggefeltet er ca. 120 m x 
45 m og er i umiddelbar nærhed af den 20 m brede arealreservation til vejtracé. 
Det meste af byggefeltet er indenfor strandbeskyttelseslinjen.  
 
Det grønne byggefelt C er placeringen, hvor nitrogenanlægget ønskes placeret. 
Byggefeltet er ca. 35 m x 25 m og er i umiddelbar nærhed af det 20 m bredde 
vejtracé på den nordlige side af dette. Ca. halvdelen af byggefeltet er indenfor 
strandbeskyttelseslinjen.  
 
Det lilla byggefelt D er placeringen, hvor serviceluftsanlæg ønskes placeret. 
Byggefeltet er ca. 35 m x 25 m og er i umiddelbar nærhed af det 20 m bredde 
vejtracé på den nordlige side af dette. Ca. halvdelen af byggefeltet er indenfor 
strandbeskyttelseslinjen. 
 
Anlæg der ønskes placeret på de udlagte byggefelter   
 
Byggefelt A - Værksteds- og servicebygning for Fjord PtX 
Fjord PtX planlægger at opføre en værksteds- og servicebygning for projektet 
inden for strandbeskyttelseslinjen. Denne funktion er valgt, da den ikke har nogen 
direkte procesmæssig betydning eller sammenhæng med resten af anlægget og 
ikke indgår i anlæggets sikkerhedskreds. Denne bygning kan derfor uden videre 
placeres adskilt fra produktionsområdet. Bygningen udgør derudover ikke nogen 
miljømæssig eller procesmæssig risiko. Det vurderes endvidere, at den ikke vil 

 
 
6 
være til videre gene for det generelle udtryk for omgivelserne, da der vil være 
andre dele af projektet, som vil være mere markante i det visuelle udtryk.  
Værksteds- og servicebygningen opføres i én etage med en højde på op til ca. 15 m 
og med et areal på op til ca. 2.500 m². Placeringen vil være i byggefelt A.  
 
Byggefelt A vil have plads til opmagasinering af diverse materialer udendørs samt 
plads til parkering af maskiner. Hele byggefelt A er ca. 6.000 m2. Der vil være et 
ca. 3 m højt trådhegn omkring byggefeltet og værksteds- og servicebygningen, 
ligesom der også vil være et tilsvarende hegn om hele Fjord PtX området.  
 
 
  
Visualisering af eksempel på værksteds- og servicebygning. Kilde: Construction 
Of Oil & Gas Facilities | MBA Energy & Industrial 
 
Byggefelt B Regnvandsbassin for Fjord PtX 
Fjord PtX planlægger at etablere et regnvandsbassin til opsamling af regnvand fra 
projektets befæstede arealer med en størrelse på op til ca. 5.000 m2, og med en 
beliggenhed inden for byggefelt B.  
 
 
  
Figur 6 - Eksempel på visualisering af regnvandsbassin. Kilde: Regnvandsbassin-
scaled.jpg (2560×1707) 
 
Byggefelt C - Nitrogenanlæg for Fjord PtX 
Fjord PtX planlægger at etablere et nitrogenanlæg til produktion af nitrogen til PtX 
anlægget inden for byggefelt C jf. Figur 10. Dette udstyr vil udbrede sig på et areal 
af ca. 1.000 m2 og med en højde på op til ca. 15 m.  
 

 
 
7 
 
Eksempel på nitrogenanlæg. Kilde: https://www.geveke.com/en-
gb/products/p/899/nitrogen-generation-packages 
 
Byggefelt D - Serviceluftsanlæg for Fjord PtX 
Fjord PtX planlægger at etablere et serviceluftsanlæg til produktion af service- og 
instrumentluft til PtX anlægget inden for byggefelt D jf. Figur 10. Dette udstyr vil 
udbrede sig på et areal af ca. 1.000 m2 og med en højde på op til ca. 15 m.  
 
 
   
Eksempel på visualisering af serviceluftsudstyr. Kilde: Instrument Air Systems 
Archives - Nitrogen & Gas Solutions | GENERON 
  
Visualisering af det samlede projekt 
Nedenstående visualiseringer er fra et tidligere projektstade og omfatter ikke 
nitrogenanlæg og serviceluftanlæg. Der foreligger ikke opdaterede visualiseringer, 
men Kystdirektoratet finder, at det foreliggende illustrerer  de to anlægs relative 
synlighed idet de umiddelbart bagvedloiggende anlæg her en væsentlig større 
højde . 
 

 
 
8 
Nitrogenanlæg og serviceluftanlæg – der kun delvist ligger i det strandbeskyttede 
område - vil kunne have en højde på op til 15 m, og de vil ligge umiddelbart foran 
de 25 m høje tanke, og bag servigebygningen. Dirktoratet vurderer, at de derfor 
ikke vil fremtræde som selvstændige og markante anlæg i forhold til de 
bagvedliggende højere strukturer. 
 
 
Visualisering set fra sydvest med værkstedsbygningen der er vist med en højde 
på ca. 6 m – del af den kan opføres med op til 15 m højde. 
 
Det samlede projektområde med nye bygninger og anlæg vist som ”hvide 
strukturer”. Servicebygningen markeret med rød pil. Længst til venstre ses 
projektets højeste struktur som er selve flaren. De andre større tanke er hhv. 
Naptha, eSAF og CO2 lagertanke. Alle disse elementer står på Fjord PtX området 
som ikke er indenfor strandbeskyttelseslinjen. 
 
  
 
 
Videre forløb 
Udkast til lokalplan 5-9-115 for hele projektområdet, inkl. areal inden for 
strandbeskyttelseslinjen er under udarbejdelse hos Aalborg Kommune med 
tilhørende miljøvurdering. Heri angives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen 
som forudsætning for planens realisering. Planforslag forventes af kunne sendes i 
offentlig høring i begyndelsen af 2026.  
 

 
 
9 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.  
 
Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 3.300 m mod nord. Når der henses 
til det ansøgtes karakter og dets afstand til Natura 2000 – området, er det 
Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-
området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ 
ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der 
fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten 
ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter. 
 
Direktoratet skal endvidere anføre, at der foretages en samlet miljøvurdering af 
projektet i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen, hvorfor der henvises 
hertil vedr. en nærmere vurdering, herunder af de kumulative virkninger. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven. 
 
Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage 
ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder 
foretage bebyggelse, udstykning, matrikulering og arealoverførsel, hvorved der 
fastlægges skel. Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige 
tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun 
dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et 
nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og 
der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle 
formål med reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt 
  
Ved dispensationen af 31. oktober 2023 tilkendegav Kystdirektoratet at 
”Kystdirektoratet skal i tilknytning til dispensationen tilkendegive, at direktora-
tet vil være sindet at dispensere fra strandbeskyttelseslinjen til konkrete 
energiprojekter/ anlæg på det opfyldte areal, i det omfang anlæggene kræver 
nærhed til kysten. 
 
 De kystlandskabelige hensyn vil indgå ved afvejningen af hvorvidt der kan 
dispenseres til det enkelte projekt.” 
 
Det ansøgte produktionsanlæg er - om ikke direkte – så indirekte afhængig af den 
konkrete ansøgte kystnære placering. 
  
Dels skal det producerede brændstof kunne udskibes, hvilket kan ske fra den 
eksisterende havn ved værket, hvortil der også vil kunne importere CO2 på skib 
som supplement til den andel CO2 som kan fremskaffes lokalt (Nordværk og evt 
andre. Anlægget opføres endvidere i tilknytning til forbrændingsanlægget for at 
kunne Endvidere vil placeringen muliggøre en anvendelse af produktionens 

 
 
10 
overskudsvarme, idet denne vil kunne indgå i forbrændingsanlæggets 
varmeproduktion. 
 
Hertil kommer, at Kystdirektoratet finder, at det ansøgt er omfattet af og kan 
vurderes i forhold til den lempeligere praksis, der gøres gældende for udbredelsen 
af vedvarende energi. 
 
Denne energiform anses at have et anerkendelsesværdigt formål, og ansøgninger 
herom skal derfor behandles lempeligere end andre typer af anlæg inden for 
strandbeskyttelseslinjen, jf. Natur- og Miljøklagenævnets NoMO nr. 77 om 
opstilling af solfanger- og solcelleanlæg inden for strandbeskyttelseslinjen. 
 
Selv om der er tale om et anerkendelsesværdigt formål, kan dette formål dog ikke 
efter nævnets praksis ubetinget tilsidesætte de landskabelige interesser, der skal 
varetages inden for strandbeskyttelseslinjen. 
 
Direktoratet vurderer, at en dispensation til de ansøgte dele af anlægget ikke 
vurderes at have væsentlige negative konsekvenser for kystlandskabet, når der 
henses til områdets nuværende karakter og nærheden til eksisterende større 
tekniske anlæg i området. 
 
Kystdirektoratet finder efter en samlet vurdering af det ansøgte, at der er tale om 
et særligt tilfælde samt at der ikke ses at være forhold der taler afgørende imod det 
ansøgte. 
 
Kystdirektoratet meddeler hermed principiel dispensation til at kunne udlægge 4 
byggefelter inden for strandbeskyttelseslinjen samt til – efter endelig ansøgning – 
at kunne opføre de ansøgte anlæg på byggefelterne. Der dispenseres endvidere til 
vejudlæg som ansøgt. 
  
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Specialkonsulent 
[telefon] 
[email] 
  
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
  
 
 
 

 
 
11 
 
 
 
 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
x 
Aalborg Kommune, [email]  
x 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
x 
Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg, [email]  
x 
Friluftsrådet centralt: [email] 
x 
Friluftsrådet, Kreds Himmerland-Aalborg himmerland-
[email]  
x 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
x 
Dansk Ornitologisk Forening, Aalborg, [email]  
x 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
x 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
x 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
[email]; [email]; [email]; 
[email]; [email]; [email]; 
[email]; [email]; [email]; [email]; 
[email]; [email]; [email]; 
[email]; [email];  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
12 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens1 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 
65b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
2 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
13 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
x 
adressaten for afgørelsen 
x 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
x 
offentlige myndigheder 
x 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
x 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
x 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
x 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-98268 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1896.