Tilladelse til uddybning af sejlrenden til Esbjerg, samt afgørelse om bypass og backpass ved Våde Bjælke og Skallingen (VVM)

Esbjerg Havn

[adresse]

Kystdirektoratet

J.nr. 22/19863-300

Ref. [navn]

22-03-[postnr by] til uddybning af sejlrenden til Esbjerg Havn (Grådyb), Esbjerg Kommune

Kystdirektoratet meddeler hermed tilladelse til, på søterritoriet, at uddybe sejlrenden til Esbjerg Havn, til en dybde på -12,7 m MLWS (inklusiv 20 cm overdybde), på de vilkår, som fremgår af afgørelsen.

Kystdirektoratet skal særligt henlede opmærksomheden på vilkår nr. 5-8, som regulerer afværgeforanstaltningen. Kystdirektoratet finder, at sagens samlede materiale, herunder den udarbejdede miljøkonsekvensrapport, indeholdende en Natura 2000 væsentlighedsvurdering, belyser projektets miljømæssige konsekvenser tilstrækkeligt til, at der på baggrund heraf kan træffes afgørelse om godkendelse af projektet efter § 16 a, stk. 1, nr. 4 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr 73 af 18/01/2024) og § 3, stk. 1 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr 654 af 19/05/2020), også kaldet kysthabitatbekendtgørelsen.

2

Kystdirektoratet har i den forbindelse vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000 områder, hvorfor der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering. Afgørelsen indeholder derfor også en afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsens § 3, stk. 1. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at denne tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a også erstatter en tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25 (LBK nr 4 af 03/01/2023). I denne afgørelse omfatter ”projektet” Kystdirektoratets del af det samlede uddybningsprojekt, samt den efterfølgende øgede oprensning, og ”projektområdet” omfatter den del af sejlrenden, som hører under Kystdirektoratets ressort. Tilladelsen meddeles på baggrund af Esbjerg Havns fremlagte miljøkonsekvens- rapport samt det udarbejdet høringsnotat med tilhørende bilag. Det er en forudsætning for denne tilladelsen, at Esbjerg Havn udfører det samlede projekt inden for de fysiske og miljømæssige rammer og forudsætninger, der fremgår af miljøkonsekvensrapporten samt supplerende oplysninger. Herunder skal vilkårene i nærværende tilladelse overholdes. Kystdirektoratet har dags dato desuden truffet afgørelser efter miljøvurderings- lovens § 25, samt kystbeskyttelseslovens § 16 b, til bypass og backpass. Disse afgørelser har KDI j.nr. 22/19863-301 og 22/19863-302.

På vegne af Kystdirektoratet,

[navn]

3

Indhold

Baggrund for projektet......................................................................... 4 Beskrivelse af de forskellige myndighedsområder............................... 4 Beskrivelse af det samlede miljøvurderede projekt.............................. 5 Beskrivelse af afværgeforanstaltningen................................................................... 7 Offentlig høring.................................................................................... 8 Vilkår for tilladelsen............................................................................. 9 Kystdirektoratets begrundede konklusion for afgørelsen................... 11 Kystmorfologi.......................................................................................................... 12 Sedimentspredning................................................................................................. 16 Støj........................................................................................................................... 17 Skibstrafik mv......................................................................................................... 19 Rekreative interesser.............................................................................................. 21 Natura 2000........................................................................................................... 22 Fugle generelt......................................................................................................... 32 Bilag IV arter...........................................................................................................33 Øvrige arter............................................................................................................ 39 Vandplanlægning................................................................................................... 40 Havstrategi............................................................................................................. 44 Vurdering af kumulation af det samlede projekt inkl. den nuværende oprensning.............................................................................................................. 45 Vurdering af kumulation med andre projekter..................................................... 45 Miljøvurderingsprocessen.................................................................. 45 Indkomne bemærkninger, samt vurdering, i forbindelse med 2. offentlighedsfase..................................................................................................... 47 Lovgrundlag....................................................................................... 47 Klagevejledning.................................................................................. 48 Bilag 1: Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 78 samt fuglebeskyttelsesområderne nr. 53, nr. 55, nr. 57 og nr. 113................ 51

4

Baggrund for projektet

Den kommunale selvstyrehavn Esbjerg Havn har ansøgt om uddybning af sejlrenden ved Esbjerg (Grådyb). Formålet med uddybningen er militær mobilitet, samt at sikre havnens mulighed for at være et knudepunkt for storskala havvind, og konkret skal uddybningen muliggøre, at havnen kan modtage større skibe.

Beskrivelse af de forskellige myndighedsområder

Uddybningen af Grådyb medfører en række afledte delprojekter, hvor myndigheds- kompetencen er fordelt på forskellige myndigheder. I dette afsnit vil der blive redegjort for de forskellige myndigheders opgaver, samt redegjort for de tilladelser, der allerede foreligger i dag. Sejlrenden ved Esbjerg er beliggende både inden for erhvervshavnens søområde og på søterritoriet. Derfor er myndigheden, for behandling af havnens ansøgning om uddybningen, delt mellem Trafikstyrelsen og Kystdirektoratet. Trafikstyrelsen er myndighed for uddybningen inden for erhvervshavnens søområde, mens Kystdirektoratet er myndighed for den øvrige del af sejlrenden, som er beliggende på søterritoriet. Trafikstyrelsen skal træffe afgørelse efter blandt andet lov om havne § 2, stk. 1 (LBK nr 116 af 24/01/2024). Kystdirektoratet skal træffe afgørelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, i forhold til selve uddybningen, som erstatter en tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten også foretaget væsentlighedsvurdering, idet der ligeledes skal træffes afgørelse efter § 3, stk. 1 kysthabitatbekendtgørelsen. Esbjerg Havn har ønsket, at projektet skal undergå en miljøkonsekvensvurdering, hvorfor der ikke er truffet afgørelse om miljøvurderingspligt via en screenings- afgørelse. Projektet skal dermed igennem en miljøvurderingsproces, før der kan træffes afgørelse. Esbjerg Havns miljøkonsekvensrapport omhandler det samlede projekt. Som en konsekvens af den ansøgte uddybning af Grådyb er det vurderet, at der er behov for, at der, efter uddybningens afslutning, årligt skal bypasses med 50.000 m3 oprensningsmateriale ved Våde Bjælke og backpasses 75.000 m3 oprensnings- materiale ved Skallingen (afværgeforanstaltning) i forbindelse med oprensningen. Kystdirektoratet skal derfor også træffe afgørelse efter kystbeskyttelseslovens § 16

b. Afværgeforanstaltningen, i form af bypass/backpass, er en del af det samlede projekt, som er miljøkonsekvensvurderet. På baggrund af en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet i februar 2021, er bypass nu omfattet af miljøvurderings- lovens bilag 2, nr. 10, pkt. k. Den eksisterende tilladelse til bypass af oprensnings- materialet fra Grådyb er fra april 2019. Der er derfor ikke tidligere foretaget screening efter miljøvurderingsloven vedr. bypass af oprensningsmaterialet fra Grådyb.

5

En tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 b kan ikke erstatte en § 25 tilladelse efter miljøvurderingsloven. Der skal derfor træffes afgørelse efter begge bestemmelser. For løbende at sikre, at en sejlrende har den ønskede dybde, er det nødvendigt at foretage løbende oprensning heraf. Ved oprensning fjerner man det sediment, som løbende placerer sig i sejlrenden. Hvor ofte det er nødvendigt at foretage oprensning af en sejlrende afhænger af sejlrendens placering, da kystdynamikken i området spiller en stor rolle. For at vedligeholde den eksisterende dybde i Grådyb foretages der på nuværende tidspunkt op til fem årlige oprensninger (kaldet kampagner). Det kræver ikke tilladelse efter kystbeskyttelsesloven at foretage disse løbende oprensninger, idet dette anses som vedligeholdelsesarbejde. Det oprensede materiale fra sejlrenden skal bortskaffes. Der er fastsat et hierarki herfor i bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbunds- materiale (BEK nr 516 af 23/04/2020). Det følger heraf, at hvis sedimentet er rent, så skal følgende hierarki som udgangspunkt følges: Bypass, nyttiggørelse og klapning. Kystdirektoratet har ved afgørelse, dateret den 3. april 2019, meddelt tilladelse til bypass af rent sediment fra Grådyb og havneløbet ind til Esbjerg Havn. Der er meddelt tilladelse til at foretage bypass med op til 1.500.000 m3 årligt. Tilladelsen er gældende indtil den 3. april 2029. På baggrund af denne tilladelse bypasses der ca. 200.000 m3 pr. år på Våde Bjælke. Miljøstyrelsen har, den 3. februar 2023, meddelt tilladelse til nyttiggørelse af 5.000.000 m3 oprensningsmateriale fra Grådyb til Esbjerg Havn. Tilladelsen er givet efter råstoflovens § 20 b, stk. 1 (LBK nr 124 af 1. februar 2017). Tilladelsen er gældende i 5 år og udløber den 4. marts 2028. Miljøstyrelsen har endvidere, den 28. februar 2023, meddelt tilladelse til nyttiggørelse af 5.000.000 m3 uddybningsmateriale fra Grådyb. Uddybnings- materialerne kan anvendes som opfyldningsmateriale ifm. Esbjerg Havns etape 5 og i landområder i bydelen Måde. Tilladelsen er gældende indtil den 29. marts 2028.

Beskrivelse af det samlede miljøvurderede projekt

Det samlede projekt går ud på at uddybe den ca. 21,6 km lange sejlrende, kaldet Grådyb, fra Nordsøen og ind til Esbjerg Havn, da der er behov for, at havnen kan modtage skibe med større dybgang end i dag. Der er tale om skibe, der dels kan laste materiel til havvindmøller og dels militært udstyr for Nato, som baggrund for Natos militære mobilitet. Sejlrenden er inddelt i 5 delområder (se figur 1). I delområderne 1, 2, 3, 4 og 5 ønskes uddybet til maksimalt -12,7 m MLWS (inklusiv 20 cm overdybde). For delområde 1 og 2 forventes uddybningen dog kun lokalt at komme ned på 12,7 m MLWS. Det bemærkes, at delområde 1 og 2, samt noget af område 3, hører under Trafikstyrelsens kompetence.

6

Figur 1: Sejlrenden med angivelse af de enkelte delområder.

For at sejlrenden kan nå den tilstrækkelige dybde er der behov for at uddybe op til 3.702.000 m³ materiale fra hele sejlrenden. Uddybningsmaterialet vil blive nyttiggjort i andre projekter, f.eks. udvidelsen af Esbjerg Havns østlige del. Anlægsfasen forventes at vare i op til 6 måneder. Esbjerg Havn har haft et ønske om, at arbejdet skulle være afsluttet med udgangen af marts 2024 af driftshensyn. Af denne grund er anlægsfasen, i miljøkonsekvensrapporten, alene vurderet til at blive udført i perioden oktober-marts. I anlægsfasen vil der være skibe, der foretager selve uddybningen, samt pramme, slæbebåde og pejlebåde ud over den almindelige trafik til og fra havnen. I driftsfasen skal sejlrenden jævnligt oprenses for at bevare dybden. Der oprenses 4-5 gange årligt. Der er erfaringsmæssigt tilsanding omkring 1. februar, 15. april,

15. juli, 1. oktober og 1. december.

Den nuværende gennemsnitlige årlige oprensningsmængde er 770.000 in situ m³ om året, varierende fra 301.000 m³ til 1.232.000 in situ m³. Den enkelte kampagne varierer i omfang, men en typisk kampagne er under nuværende forhold på gennemsnitlig 154.000 m³ og varer op til 20 døgn ad gangen ved anvendelse af ét skib, som kan fjerne ca. 8.000 m³ per døgn. Oprensningsmaterialet bliver enten brugt til bypass eller til nyttiggørelse. Der er i dag meddelt tilladelse til bypass af op til 1.5 mio. m³ årligt fordelt på tre områder 2b, 3b og Våde Bjælke (ses på figur 2).

7

Figur 2: Bypass-områderne 2b, 3b og Våde Bjælke (områderne er markeret med grøn).

Den ekstra årlige oprensningsmængde på ca. 125.000 m3, som uddybningen vil medføre, betyder, at hver kampagne i gennemsnit vil være forøget til ca. 179.000 m³ og i gennemsnit vil vare ca. 1,5 - 3 døgn længere. Dette afhænger dog af, hvilke skibe, der anvendes. Det bemærkes, at næsten 80 % af den hidtidige samlede årlige oprensnings- mængde bliver renset op inden for delområde 5 (se figur 1).

Beskrivelse af afværgeforanstaltningen

På baggrund af sejlrendens uddybning, og den deraf øgede oprensning, vil der være en påvirkning af kysterosionen ved Skallingen og Fanøs vestkyst, jf. kapitel 7 i miljøkonsekvensrapporten. Der er dermed behov for, at der bypasses 50.000 m³ af oprensningsmateriale på Våde Bjælke (der bypasses allerede i dag årligt 200.000 m³), og at der backpasses (kaldet uppassning i miljøkonsekvensrapporten) 75.000 m³ af oprensningsmaterialet ved Skallingen (se figur 3).

8

Figur 3: Den længste røde linje markerer sejlrenden, den røde plet tæt på sejlrende markerer Våde Bjælke (bypass-område) og den røde streg langs Skallingen markerer backpass-området (markeringerne er ikke målfaste).

Bypass/backpass udføres i forbindelse med den løbende vedligeholdelses- oprensning af dybderne i sejlrenden, dog kun under rolige vejrforhold. Bypass og backpass skal ske i forbindelse med én oprensningskampagne pr. lokalitet. Dog vil der ikke blive foretaget backpass i badesæsonen (1. juni-1. september). Der er foretaget forskellige beregninger, i miljøkonsekvensrapportens afsnit 7.7, i forhold til, hvor lang tid disse aktiviteter vil tage. Det fremgår heraf, at bypass ved Våde Bjælke vil tage ca. 6 døgn, når hele mængden på 50.000 m³ bypasses én gang årligt. Ved Skallingen vil det tage ca. 22 døgn, når der backpasses én gang om året med 75.000 m³. Varigheden og antal anløb kan dog variere afhængig af skibsstørrelse, sugekapacitet, vejrlig mv. For en uddybende projektbeskrivelse henvises til miljøkonsekvensrapportens kapitel 4 og afsnit 7.7.

Offentlig høring

Projektet har været i 1. offentlighedsfase i perioden 14. september – 12. oktober 2022.

2. offentlighedsfase har fundet sted i perioden 6. juli til den. 31. august 2023. I forbindelse med 2. offentlighedsfase er der indkommet 11 høringssvar.

Høringssvarene er samlet i et høringsnotat, hvor Esbjerg Havns og myndigheder- nes bemærkninger også fremgår. Esbjerg Havn har udarbejdet notater til under- støttelse af deres bemærkninger til høringssvarene mv., og disse er vedlagt som bilag A-C til høringsnotatet.

9

Vilkår for tilladelsen

Esbjerg Havn skal udføre projektet inden for de fysiske og miljømæssige rammer og forudsætninger, som fremgår af miljøkonsekvensrapporten og det udarbejdede høringsnotat. Projektet skal desuden overholde den til enhver tid gældende øvrige lovgivning. Herudover skal Esbjerg Havn udføre projektet i overensstemmelse med følgende vilkår:

1. Projektet skal udføres i overensstemmelse med det ansøgte og miljøvurderet, som er beskrevet i bl.a. kapitel 4 i miljøkonsekvensrapporten ”Vurdering af virkninger ved miljøet i forbindelse med uddybningen af Grådyb” af 3. juli 2023.

2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af projektet eller anlægsmetoderne, som er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten og høringsnotatet.

3. I anlægsfasen må der maksimalt uddybes med op til nedenstående mængder i de forskellige delområder. Mængderne er inkl. skred fra sejlrendens skråninger samt overdybde:

• Delområde 3: op til 720.000 m3 (delområdet dækker både over Trafikstyrelsens og Kystdirektoratets kompetenceområder).
• Delområde 4: op til 233.000 m3.
• Delområde 5 (inkl. forlængelsen): op til 2.100.000 m3.

4. Esbjerg Havn skal indsende dokumentation for, at vilkår 3 er overholdt efter arbejdets afslutning.

5. Ved Våde Bjælke skal der årligt bypasses med 50.000 m3 oprensnings- materiale i driftsfasen. Sedimentet skal placeres på ca. samme tidspunkt over nogle få uger, dvs. i forbindelse med en oprensningskampagne.

6. Esbjerg Havn skal forud for igangsættelse af uddybning foretage to opmålinger af strækningen ved Skallingen fra den sydligste høfde ved Hvidbjerg Strand til Skallingen Ende. Den første opmåling skal foretages senest ultimo april 2024.

Anden opmåling skal foretages umiddelbart inden opstart af uddybningen. Profilerne skal måles med 200 meters mellemrum fra -8 (DVR90) til klittop. Kystdirektoratet skal godkende målelinjerne forud for igangsættelse af opmålingerne.

7. Ved Skallingen skal der årligt backpasses 75.000 m3 oprensningsmateriale i driftsfasen. Der skal backpasses inden for 6 meters kurven, så tæt på kysten som muligt. Det potentielle backpass-område ved Skallingen strækker sig fra nordligste koordinat (447,858.9866000; 6,154,441.0279000) til sydligste

10 koordinat (452,848.2488000; 6,150,410.1078000) og omfatter den kyst- strækning, hvor de 75.000 m3 oprensningsmateriale årligt kan backpasses. I forbindelse med den konkrete backpass skal sedimentet placeres på en sammenhængende 500-800 lang kyststrækning inden for det potentielle backpass-område. Sedimentet skal placeres på ca. samme tidspunkt over nogle få uger, dvs. i forbindelse med en oprensningskampagne.

8. Esbjerg Havn skal de første tre år foretage overvågning af det backpasset oprensningsmateriale ved Skallingen for at sikre, at oprensningsmaterialet har den ønskede effekt, dvs. at indgå i det kystnære sedimentsystem. Før placering af oprensningsmaterialet skal profilerne inden for den valgte backpass- strækning, samt 5 profiler nord for backpass-strækningen og 15 profiler syd for backpass-strækningen, måles op. Profilerne måles med 200 m mellemrum fra -8 (DVR90) til klittop. Efter placering af oprensningsmaterialet skal de samme profillinjer opmåles igen. Opmålingen før og efter placering af oprensnings- materiale skal gennemføres hver gang, der er backpasset 75.000 m3 og omkring 4-8 uger efter aktivitetens afslutning.

9. Esbjerg Havn er forpligtet til årligt at indsende overvågningsrapporter, jf. vilkår nr. 8, til godkendelse hos Kystdirektoratet. Rapporterne skal udarbejdes umiddelbart efter overvågningsprogrammets årlige afslutning. Vilkåret er gældende i de tre år, som overvågningen pågår.

10. Esbjerg Havn skal årligt indsende dokumentation for de samlede oprensede mængder i de enkelte delområder, samt for de mængder, der er bypasset/ backpasset herunder lokaliteter og tidspunkter herfor. Indberetning skal ske på mail til [email] Husk at påføre journalnummer 22/19863.

11. Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er påbegyndt inden for 3 år fra denne tilladelses udstedelse, eller hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Tilladelsen bortfalder endvidere, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.

12. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]), herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er udført i overensstemmelse med tilladelsen, herunder med opmåling af sejlrendens nye dybde.

13. Esbjerg Havn forpligter sig til at orientere Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen, såfremt den tilladte dybde ikke længere ønskes opretholdt.

14. Denne tilladelse må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt.

11

Kystdirektoratet bemærker, at der i miljøkonsekvensrapporten er beskrevet en række forudsætninger for projektet. Idet disse forudsætninger er indeholdt i vurderingerne, er det forudsat, at de overholdes i forbindelse med projektets udførelse. Det gælder blandt andet, at anlægsarbejdet kun vil foregå i perioden 1. oktober – 31. marts. Kystdirektoratet bemærker endvidere, at det er en forudsætning for udnyttelse af denne tilladelse, at Esbjerg Havn ligeledes udnytter Trafikstyrelsens tilladelse til uddybning af sejlrenden inden for erhvervshavnens søområde. Tilladelsen fritager ikke Esbjerg Havn for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af projektet for et, i forbindelse med projektets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande. Kystdirektoratet skal endvidere gøre opmærksom på, at Slots- og Kulturstyrelsen, i forhold til marinarkæologi, har stillet vilkår til projektet. For nærmere oplysninger herom henvises til styrelsens høringssvar af 28. august 2023.

Kystdirektoratets begrundede konklusion for afgørelsen

Kystdirektoratet vurderer, at der kan meddeles tilladelse efter kystbeskyttelses- lovens § 16 a til uddybning af sejlrenden Grådyb, og det deraf følgende behov for ekstra oprensning. Kystdirektoratet bemærker, at tilladelsen efter kystbeskyttelses- lovens § 16 a også erstatter en tilladelse efter § 25 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har ved afgørelsen, om at meddele tilladelse efter kystbeskyttelses- loven, lagt afgørende vægt på, at uddybningen af sejlrenden skal muliggøre, at der fremover kan anløbe skibe med en større dybgang til havnen i Esbjerg. Det er i den forbindelse tillagt vægt, at Esbjerg Havn har oplyst, at der er tale om skibe, der dels kan laste materiel til havvindmøller og dels militært udstyr for Nato, som baggrund for Natos militære mobilitet. Esbjerg Havn har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport, indeholdende en Natura 2000 væsentlighedsvurdering, for projektet. Heraf fremgår det, at det ansøgte projekt samlet set, efter Esbjerg Havns vurdering, ikke vil medføre væsentlige negative påvirkninger på miljøet i hverken anlægs- eller driftsfasen, når der iværksættes afværgeforanstaltning ift. den øget erosion af Skallingen og Fanøs vestkyst. Kystdirektoratet skal præcisere, at afværgeforanstaltningen er af hensyn til kystdynamikken i området, og ikke for at undgå en påvirkning på Natura 2000 områder, herunder deres udpegningsgrundlag. Kystdirektoratet har gennemgået miljøkonsekvensrapporten, samt det supple- rende udarbejdet materiale, for det samlede projekt og fundet, at rapporten mv.

12 opfylder kravene i § 20 i miljøvurderingsloven, og at oplysningerne i rapporten mv., som er væsentlige for afgørelsen, er korrekte. Kystdirektoratet skal bemærke, at alle rapportens vurderinger og begrundelser ikke gentages i denne afgørelse. Dette betyder ikke, at disse vurderinger og begrundelser ikke er tillagt vægt i forbindelse med Kystdirektoratets samlede vurdering i sagen. I forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten er der beskrevet 0- alternativet. Rapporten belyser ikke andre alternativer, idet der ikke findes sådanne. Kystdirektoratet finder, at det er velbegrundet, at der ikke findes andre alternativer til projektet. I den forbindelse er det særligt tillagt vægt, at det er en eksisterende sejlrende, som ønskes uddybet, samt at det ikke er muligt at flytte sejlrenden til en alternativ placering grundet havnens beliggenhed. Endvidere er det en nødvendig- hed, at elementer til havvind transporteres via vandvejene. Ved afgørelsen har Kystdirektoratet endvidere vurderet, om der er kumulative påvirkninger fra de andre dele af det samlede projekt, dvs. uddybningen af hele sejlrenden, den øgede oprensning og bypass- og backpass-aktiviteterne, og den eksisterende oprensning, samt fra andre projekter i området. Det er Kystdirektoratets vurdering, at der ikke vil forekomme væsentlige kumulative påvirkninger. Se nærmere begrundelse herfor under afsnit Vurdering af kumulation af det samlede projekt inkl. den nuværende oprensning og Vurdering af kumulation med andre projekter, samt under de enkelte delafsnit. Kystdirektoratet har endvidere ved afgørelsen lagt vægt på, at projektet ikke strider mod havplanen. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at tilladelsens vilkår 1 og 2 medfører, at projektet skal udføres om ansøgt og miljøvurderet, og at der ikke uden Kystdirektoratets tilladelse kan ændres på projektet. Kystdirektoratet har undervejs i behandlingen af ansøgningen haft forhandlinger med Naturstyrelsen ift. § 11, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 4 i bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet (BEK nr 867 af 21/06/2007, vadehavsbekendt- gørelsen). Naturstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at der efter vadehavs- bekendtgørelsen ikke er noget til hinder for gennemførelse af projektet. Kystdirektoratet finder samlet set, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte projekt på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger. I det følgende redegøres for Kystdirektoratets væsentligste vurderinger i forhold til afgørelsen.

Kystmorfologi

I miljøkonsekvensrapporten er det beskrevet, at de hydrografiske forhold først og fremmest er styret af tidevandet, som to gange dagligt fylder og tømmer vaderne, bag ved Fanø og Skallingen, med vand gennem de to dybe render Grådyb og Knudedyb. I rapporten, s. 70, er følgende endvidere beskrevet:

13

"De vestvendte strande langs halvøen Skallingen (nord for Grådyb) og Fanøs vestkyst er omvendt direkte eksponeret for bølgerne i Nordsøen og påvirkes tillige af den betydelige langsgående sedimenttransport langs Jyllands vestkyst (littoraltransporten). Dertil kommer at påvirkningen som følge af sedimentudvekslingen med Vadehavet via. bl.a. Grådyb. Grådyb Barre er et såkaldt ebbedelta, med en meget stringent sedimentomsætning. Uden indgreb, og betragtet over en kortere årrække, vil et sådant delta være i ligevægt med en udadrettet strømbetinget sedimenttransport gennem hovedkanalen (sejlrenden) modsvaret af en tilsvarende bølge og strømgenereret indadrettet sedimenttransport på begge sider af deltaet (Tørre- og Våde Bjælke). Disse transportforhold er naturligvis betinget af de på stedet fremherskende dynamiske forhold, ikke mindst af den generelle sydgående langs-transport i området (littoraltransporten)." Igennem en årrække har man kompenseret for effekten af den løbende oprensning af Grådyb ved at bypasse op til 200.000 m3 af oprensningsmaterialet på Våde Bjælke syd for Grådyb. Dette har stor betydning for kyststabiliteten af Fanøs vestkyst. Vedrørende problematikken med erosion på Skallingen er følgende anført i rapporten, s. 71: "Oprenset sand er som nævnt blevet bypasset på den sydlige del af deltaet, for at imødekomme denne overordnede transportretning, og den nordlige del af Fanø har heller ikke aktuelle erosionsproblemer (Kystdirektoratet, 1999). Det er til gengæld tilfældet for den nordfor renden beliggende Tørre Bjælke og det nordfor beliggende kystområde hørende til halvøen Skallingen. Ifølge (Aagaard & Sørensen, 2013) er erosionen på Skallingens vestkyst delvist forøget, som følge af et skifte i de fremherskende vindretninger og delvist, som følge af degraderingen af Tørre Bjælke, der fungerer som bølgebrydende morfologisk element. Oprensningen har ført til at Tørre Bjælke er blevet lavere (er sænket). Tørre Bjælke virker som en naturlig bølgebeskyttelse af Skallingkysten, og sænkningen har påvirket denne funktion og medvirket til forøget bølgeeksponering af Skallingen. Oprensningen er derfor indirekte medvirkende til kysttilbagetrækning ved Skallingen og dermed også den tiltagende bølgeeksponering af området øst for Skallingen. Som anført af (Aagaard & Sørensen, 2013) går udviklingen/sænkningen af Tørre Bjælke meget langsom. I perioden 1950-1993 er Tørre Bjælke blevet sænket med 1,6 m, svarende til 4 cm pr. år, og dette gør det vanskeligt at dokumentere den direkte sammenhæng mellem oprensning og kysttilbagetrækning ved Skallingen. Kystdirektoratet har i (Kystdirektoratet, 2006) forsøgt at undersøge sammenhængen mellem tilbagerykning af Skalling Ende og oprensningen med henblik på, at belyse om oprensningen af Grådyb kan forklare den voldsomme tilbagerykning af Skalling Ende i 1970’erne og starten af 1980’erne. Denne undersøgelse er bl.a. afbildet på Figur 7-3 og viser at kysten ved Skalling Ende har rykket både 112m/år frem og op til 367m/år tilbage i perioden fra 1969-2002, men at der ikke er en entydig sammenhæng mellem størrelsen af oprensning og uddybning af Grådyb og kystens udvikling. Over længere tid er tendensen dog at Skalling Ende eroderer. Kystdirektoratet skriver således:

14

Som det fremgår af ovenstående, er der ikke kun én årsag til Skalling Endes tilbagerykning. Der findes derfor ikke nogen direkte sammenhæng mellem erosionen af Skalling Ende og uddybningen da reduktionen af ebbedeltaet ikke sker fra den ene dag til den anden. Endvidere er det påvist at storme samt perioder med den dominerende vindretning fra sydvest kan have stor indflydelse på Skalling Endes udvikling da den reducerede Tørre Bjælke giver bølger fra vest og sydvest større mulighed for at erodere Skalling Ende og dermed forstærke udviklingen. " Det fremgår af den udarbejdede miljøkonsekvensrapport, at den forøgede dybde i sejlrenden vil medføre, at der fanges mere sand heri. Det er vurderet, at der, efter uddybningen, vil blive fanget ca. 16 %, svarende til ca. 125.000 m³/år, mere sand i sejlrenden. Dette vil ifølge rapporten kunne føre til en forøget kyst-erosion både langs Skallingen nord for sejlrenden og mod syd langs Fanøs vestkyst. I rapporten er der derfor forslået en afværgeforanstaltning, hvorefter den forøgede oprensningsmængde (den øgede mængde på 16 %, som uddybningen vil fange), skal føres tilbage i sedimentbudgettet ved at bypasse yderligere 50.000 m³/år på Våde Bjælke, syd for Grådyb, og ved at backpasse 75.000 m³/år ved Skallingen i et område, som strækker sig langs Hvidbjerg Strand og Grønningen. Kystdirektoratet har fastfat vilkår nr. 5, hvorefter Esbjerg Havn årligt skal bypass med 50.000 m3 på Våde Bjælke. Sedimentet skal placeres på ca. samme tidspunkt over nogle få uger, dvs. i forbindelse med en oprensningskampagne. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke er grundlag for at foretage overvågning af Fanøs nordkyst. Ved denne vurdering er det tillagt vægt, at der i forvejen er et godt kendskab til kystudviklingen ved Fanø, idet der allerede er kendskab til virkning på baggrund af eksisterende bypass og overvågning af de fire nordligste vestkyst- profiler. Backpass med 75.000 m3 årligt, ved Skallingen, skal fungere som kompensation for den forøgede sænkning af Tørre Bjælke, som nærværende projekt giver anledning til. Hvis man eksempelvis backpasser direkte på Tørre Bjælke vil der være risiko for, at materialet ikke når at have en ret stor effekt, før det igen skal renses op. Det vurderes derfor mest hensigtsmæssigt, at backpasse materialet langs kysten i stedet. Kystdirektoratet har vurderet, at backpass området skal starte efter den sydøstligste høfde ved Hvidbjerg Strand (se figur 3). Ved denne vurdering er der lagt afgørende vægt på, at påvirkningen fra uddybningen af sejlrende ikke vil være ud for strækningen, hvor høfderne er placeret, men syd herfor. Endvidere vil der efter Kystdirektoratets vurdering være en stor sandsynslighed for, at hvis sandet placeres i den bølgeaktive zone ud for høfderne, er der en stor risiko for, at høfderne vil fange noget af sandet, og at det derfor ikke vil få den ønskede effekt for strækningen ved Skallingen. Kystdirektoratet har fastsat vilkår nr. 7 om, at det backpassede materiale langs Skallingens kyst skal placeres indenfor 6 meter kurven, så kystnært som muligt, for at opnå den tilsigtede effekt. Dette medfører, at sedimentet placeres i den bølge- aktive zone og vil indgå i den naturlige tværgående og kystparallelle sediment- transport. For at opnå den optimale effekt af afværgeforanstaltningen er det vurderet, at sedimentet skal placeres på en sammenhængende strækning på 500-

15

800 m inden for det potentielle backpass-område afgrænset af koordinaterne (447,858.9866000; 6,154,441.0279000 og (452,848.2488000; 6,150,410.1078000), samt at det skal placeres på ca. samme tidspunkt over nogle få uger, dvs. i forbindelse med én oprensningskampagne. Kystdirektoratet vurderer, at der skal foretages overvågning af backpass-området ved Skallingen, i de første tre år, for at sikre, at oprensningsmaterialet har den ønskede effekt, dvs. at indgå i det kystnære sedimentsystem og dermed undgå kysttilbagerykning, som følge af dette projekt. Kystdirektoratet har derfor fastsat vilkår nr. 8. For at kunne vurdere, om afværgeforanstaltningen ved Skallingen har den ønskede effekt, har Kystdirektoratet vurderet jf. vilkår nr. 6, at Esbjerg Havn, forud for igangsættelse af uddybningen, skal foretage to opmålinger af strækningen ved Skallingen fra den sydligste høfde ved Hvidbjerg Strand til Skallingen Ende for at fastsætte en baseline til brug for den fremtidige kystmorfologiske vurdering af effekten af backpass-aktiviteten. Den første måling skal bygge på en opmåling foretaget senest ultimo april 2024, som repræsenterer en vintermåling. Anden måling skal bygge på en opmåling i en periode med lavere bølgepåvirkning af kysten, dvs. i løbet af sommeren eller tidlig på efteråret og skal foretages umiddel- bart inden opstart af uddybningen. Profilerne skal måles med 200 meters mellem- rum fra -8 (DVR90) til klittop. Den sydligste profil skal være ved koordinat (455,900.56; 6,148,395.99). Kystdirektoratet skal godkende målelinjerne forud for igangsættelse af opmålingerne. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at bypass ved Våde Bjælke og backpass ved Skallingen vil medføre, at der ikke sker erosion i områderne på grund af uddybningen af sejlrenden. Ved afgørelsen har vi lagt vægt på, at når der foretages bypass ved Våde Bjælke og backpass ved Skallingen, vil kysterne i de pågældende områder ikke være udsat for en større risiko for erosion, end hvis projektet ikke realiseres. Kystdirektoratet skal præcisere, at afværgeforanstaltningen er af hensyn til kystdynamikken i området og ikke for at undgå en påvirkning på Natura 2000 områder og deres udpegningsgrundlag. Kystdirektoratet har valgt at indsætte vilkår 3 for at præcisere de maksimale mængder, der må uddybes med, i de forskellige områder. Kystdirektoratet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at de angivne mængder er inkl. eventuelle skred fra sejlrendens skråninger samt overdybden. Vi bemærker, at Esbjerg Havn i forbindelse med anlægsarbejdet skal være opmærksomme på, at skred fra skråningerne formentlig først vil ske, umiddelbart efter uddybningen er foretaget.

Kumulative påvirkninger

Kystdirektoratet skal i forbindelse med afgørelsen vurdere, om der kan være kumulative påvirkninger i forhold til de kystmorfologiske forhold fra andre dele af det samlede projekt, samt fra den eksisterende oprensning og bypass ved Våde Bjælke.

16

Efter Kystdirektoratets vurdering er det særligt relevant her at se på den eksisterende oprensning af sejlrenden, samt den eksisterende bypass-aktivitet ved Våde Bjælke, hvor der årligt bypasses 200.000 m3. Som det fremgår af ovenstående vurderes det, at der ikke er en direkte sammen- hæng mellem den eksisterende løbende oprensning af sejlrenden og erosionen på Skallingen. Ved Fanøs vestkyst sker der allerede bypass af 200.000 m3 årligt, for at hindre, at oprensningen af sejlrenden medfører erosion af kysten. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke vil være kumulative påvirkninger på de kystmorfologiske forhold.

Sedimentspredning

Ved uddybning og løbende oprensning kan det ikke undgås, at der vil være et sedimentspild fra arbejdet. Miljøkonsekvensrapporten har forholdt sig til dette emne i kapitel 8. Ift. anlægsfasen og sedimentspredning beskriver rapporten, s. 86, bl.a. følgende: "Det følgende er således en opsummering af resultater og konklusioner fra 93- undersøgelsen (Statshavneadministrationen, 1993a). Modelleringen er baseret 18 timers kontinuerlig gravning, men vurderes også at være repræsentativ for 24 timers drift, bl.a. fordi fartøjerne skal afsætte tid til at sejle til og fra klappladsen flere gange i døgnet for at tømme deres lastrum. Det ses af Figur 8-3, at der ved gravning ud for Trafikhavnen vil spredes sediment dels i sejlrenden og dels til området ved Næs Søjord og i den sydlige del af tidevandsområdet. Uddybning af sejlrenden vil medføre at omkring 5% af det uddybede materiale blive spredt som sediment i Grådybs tidevandsområde. Spredningen af finkornede sedimenter vil primært ske under uddybning nær Trafikhavnen og på strækningen mellem Bøje 10 og 14. Maksimalt vil der være et sedimentspild på ca. 6 kg/s. Simuleringer viser en koncentration af finkornet sediment på 1-500 mg/l efter 18 timers gravning ved Trafikhavnen. Den naturlige koncentration i området ligger mellem 5 og 150 mg/l (men kan i visse situationer blive meget højere). I værste tilfælde kan turbiditeten stige med 25-175% i løbet af en tidevandsperiode. Den gennemsnitlige forøgelse over hele perioden er væsentligt lavere, omkring 2-20 mg/l eller 5-50% af den naturlige turbiditet omkring Næs Søjord. Under uddybningen mellem Skallingen og Søren Jessens Sand viser studiet at sedimentet vil sprede sig både i sejlrenden og tidevandsområdet. Efter 18 timers kontinuerlig opgravning kan koncentrationen af sedimentet variere fra 1 til 100 mg/l, mens den gennemsnitlige stigning over hele graveperioden forventes at ligge omkring 1-2 mg/l (Statshavneadministrationen, 1993a). Den naturlige turbiditet i området ligger normalt mellem 20 og 50 mg/l. I nogle tilfælde viser modelberegningerne at turbiditeten kan øges med op til 10-100% i korte perioder og i begrænsede områder.

17

Mængden af sediment, der spredes til Hobo Dyb, forventes at være minimal. For at undgå påvirkning af badeområder bør uddybningsarbejdet planlægges til at finde sted uden for badesæsonen." Ift. driftsfasen og sedimentdynamik er der i rapporten, s. 88, vurderet følgende: "Da de hydrodynamiske forhold – som beskrevet ovenfor– ikke vil blive ændret nævneværdigt, som følge af den planlagte uddybning, vil der heller ikke være tale om ændringer i sedimentdynamikken ud over den forøgede sedimentation i sejlrenden og den deraffølgende forøgelse af den årlige oprensning. Det er fortrinsvist den mest grovkornede sandfraktion, som kan aflejres i Grådyb Sejlrende, pga. den kraftige strøm. Spildet i forbindelse med oprensningen vil derfor være begrænset og aflejringen af de spildte materialer vil finde sted inden for et meget afgrænset område pga. materialets høje faldhastighed. Påvirkningen i forbindelse med oprensningen vurderes derfor at være både kortvarig og lokal." Kystdirektoratet vurderer på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at uddybningen, samt den efterfølgende øgede oprensning, af sejl- renden ikke vil medføre, at der sker en væsentlig påvirkning som følge af spredning af spildt sediment. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at spild i forbindelse med uddybningen, og oprensningen, er meget begrænset, og at spildet vil være meget lokalt i nærheden af projektområdet. I den forbindelse er det tillagt vægt, at arbejdet finder sted i et meget dynamisk område med store variationer i de naturlige koncentrationer af suspenderet sediment.

Kumulative påvirkninger

Kystdirektoratet skal i forbindelse med afgørelsen vurdere, om der kan være kumulative påvirkninger i forhold til sedimentspredning fra andre dele af det samlede projekt, samt fra den eksisterende oprensning og bypass ved Våde Bjælke. Efter Kystdirektoratets vurdering er det særligt relevant her at se på den eksisterende oprensning af sejlrenden, den eksisterende bypass-aktivitet ved Våde Bjælke, hvor der årligt bypasses ca. 200.000 m3 samt afværgeforanstaltningen i form af bypass og backpass ved hhv. Våde Bjælke og Skallingen. Det er Kystdirektoratets vurdering, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger som følge af sedimentspredning. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at 80 % af den eksisterende oprensning finder sted i den yderste del af sejl- renden, og at der i dette område i forvejen er et meget dynamisk miljø, hvor der løbende sker en stor flytning af sediment. Det er videre tillagt vægt, at sediment- spild ifm. arbejderne vil begrænset og lokalt, samt at aflejring af spildte materialer vil finde sted inden for et meget afgrænset område.

Støj

Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at der i anlægsfasen vil blive uddybet både sand og ler, med henholdsvis slæbesuger og gravemaskine på pram. Støj fra anlægsfasen er beregnet og vurderet med fokus på den væsentligste støjende anlægsaktivitet, som er vurderet at være uddybning med en slæbesuger. Det er endvidere i rapporten vurderet, at da uddybning af sejlrenden er en aktivitet, der

18 kan udføres flere steder samtidig, og arbejdsområdet løbende flyttes, så kan naboer opleve perioder med anlægsaktiviteter, men også perioder uden anlægsaktiviteter og ofte vil eventuelle støjgener forekomme i kortere perioder ved den enkelte nabo. Det forventes, at den enkelte slæbesuger maksimalt vil opholde sig 6-8 timer på en given lokalitet, før den flytter til en ny lokalitet. Endvidere er den største uddybningsmængde i delområde 5, som er den yderste del af sejlrende, væk fra land, og her består uddybningsmaterialet af sand. Rapporten belyser worst case situationen, som er situationen, hvis to slæbesugere arbejder samtidigt og ved siden af hinanden. Ved uddybning i delområde 1, 2, 3 og 4 tæt på land er det vurderet, at boliger inden for en radius på 1300-4000 m kan blive påvirket af støjniveauer mellem henholdsvis 50-40 dB. Af rapporten, s. 103, fremgår følgende: "Specielt for Fanø og boligområdet ved Sædding Strand ved Esbjerg vil støjniveauet kunne være omkring de 50 dB som er en overskridelse af grænseværdien på 40 dB i natperioden, jf Figur 10-4. Dette vil specielt kunne opleves på de dage hvor slæbesugerne befinder sig i den korteste afstand til disse steder og vejrforholdene ellers er stille. I alle øvrige afstande langs renden vil støjniveauerne være lavere. Da anlægsperioden er planlagt til vinterhalvåret hvor de rekreative områder er mindre benyttet og hvor vejret bærer præg af blæst, vil støj fra bølger og vind på en dag med en vindstyrke på 8 m/s eller mere kunne maskere støjen fra anlægsarbejderne. Det vurderes derfor at være en lille påvirkning af omgivelserne på Fanø og Sædding Strand." Rapportens beregninger er udført med en simplificeret metode, hvor der ikke tages hensyn til afskærmning og refleksioner fra bygninger, terrænforhold eller driftstid. I forhold til driftsfasen fremgår det af rapporten, at den fremtidige oprensning vil skulle øges med 16 %, hvilket svarer til 125.000 m3 årligt. Det betyder, at hvis der oprenses 5 gange årligt, så vil hver oprensningskampagne skulle øges med ca. 1,5-3 døgn. Det fremgår endvidere af rapporten, at oprensningen foregår med mindre sandsugere. Den øgede oprensning, som følge af projektet, kan medføre, at varigheden af oprensningen nord og øst for Fanø, hvor oprensningen medfører støj over 35 dB på land, øges med få timer til få døgn. Der vil alene være tale om korte perioder af få timer for den enkelte beboelse, hvor støjen fra oprensningen kan høres, idet fartøjet bevæger sig og støjbilledet dermed løbende ændrer sig. I fremtiden forventes der endvidere flere skibe i sejlrenden. Af rapporten fremgår det, at der i 2026 forventes skibstrafikken at være øget med ca. 1.000 skibe årligt. Herefter forventes der frem mod 2032 en øgning på 102 skibe om året. Det vil på dagsbasis betyde en ændring fra 17 skibe pr. døgn til 20 skibe pr. døgn i 2032. I rapporten er der redegjort for, at det i en støjmæssig sammenhæng svarer til en ændring på 0,7 dB. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at støjpåvirkninger, som følge af uddybningsaktiviteterne og det efterfølgende øgede behov for oprensning, ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af eventuelle beboere i området langs sejlrenden. Kystdirektoratet har videre vurderet, at den øgede skibstrafik i driftsfasen ikke vil medføre væsentlige negative påvirkninger af omgivelserne. Kystdirektoratet har ved vurderingen, i forhold til anlægsfasen, lagt afgørende vægt på, at støjpåvirkningen for den enkelte

19 beboer er af kortvarig omfang, idet anlægsarbejdets løbende flyttes. Det er videre tillagt vægt, at størstedelen af arbejdet vil ske i den yderste del af sejlrende (delområde 5) længst fra land. I forbindelse med støj i driftsfasen har Kystdirektoratet lagt vægt på, at oprensning foretages med mindre sandsugere, og at det er i delområde 5 (den yderste del af sejlrenden), den største mængde skal oprenses. Det er videre tillagt vægt, at der er tale om en mindre forøgelse, på 3 skibe/døgn i 2032, af skibstrafikken i sejlrenden.

Kumulative påvirkninger

Kystdirektoratet skal i forbindelse med afgørelsen vurdere, om der kan være kumulative påvirkninger i forhold til støj fra andre dele af det samlede projekt, samt fra den eksisterende oprensning og bypass ved Våde Bjælke. Efter Kystdirektoratets vurdering er det særligt relevant her at se på den eksisterende oprensning af sejlrenden, den eksisterende bypass-aktivitet ved Våde Bjælke, hvor der årligt bypasses 200.000 m3, samt bypass- og backpass- aktiviteterne som følge af afværgeforanstaltningen. De eksisterende oprensningskampanger består af op til 5 årlige kampagner, med en varighed af ca. 20 døgn ved anvendelse af ét skib, som kan fjerne ca. 8.000 m³ per døgn. Som følge af dette projekt vil oprensningsperioden skulle forøges med ca. 1,5- 3 døgn pr. kampagne. Oprensningen foregår med mindre sandsugere. Det er Kystdirektoratets vurdering, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger som følge af støj fra det samlede projekt. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at oprensningen foretages med mindre sandsugere, og at oprensnings- aktiviteten løbende flyttes, hvorfor en eventuelt støjpåvirkning vil være meget lokal og kortvarig. Det er videre tillagt vægt, at den størstedelen af arbejdet vil ske i den yderste del af sejlrende (delområde 5) længst fra land. Kystdirektoratet vurderer endvidere, at støjpåvirkninger som følge af bypass- og backpass-aktiviteterne ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af eventuelle beboere i området ved hhv. Våde Bjælke og ved Skallingen. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at aktiviteterne er af kortvarig omfang (ca. 6-22 døgn) og vil foregå inden for begrænsede områder. I den forbindelse er det tillagt vægt, at backpass ved Skallingen primært vil ske et godt stykke fra land, samt at størstedelen af kyststrækningen, langs backpass- området, ikke er tætbefolket. Det er videre tillagt vægt, at områderne i forvejen er præget af støjende aktiviteter, herunder skibstrafik og kystbeskyttelsesaktiviteter.

Skibstrafik mv. Sejladssikkerheden kan blive påvirket i anlægsfasen, idet det er en meget benyttet sejlrende, og da uddybningen nødvendiggør, at arbejdsfartøjer ligger stille/sejler i sejlrenden. Af rapporten, s. 94, fremgår blandt andet følgende: "Anlægsarbejdet vil foregå indenfor afmærkede områder i Grådyb og vil derfor påvirke den øvrige besejling af havnen. Anlægsfasen vil forventeligt foregå i alle 6 måneder, hvor forventeligt først graves ler i område 1 og 2 og sidenhen suges

20 sand. Det er dog muligt, at der sker overlap mellem aktiviteterne eller det foretages i anden rækkefølge." Det beskrives endvidere, at med arbejdsfartøjerne, så vil skibstrafikken i et døgn, over en 2 måneders periode, kunne øges med 93%, og at skibstrafikken samlet set over en anlægsperiode på 5-6 måneder øges med 23-47%. Af rapporten fremgår det endvidere, at gældende regler for markering af uddybningsfartøjer vil blive overholdt og vil blive bekendtgjort for sejlere via Efterretninger for Søfarende. Det vurderes i rapporten, at da uddybningsfartøjerne ligger forholdsvist stille, vil risiko for påsejling af disse være lille. I forhold til arbejdsprammene, som skal transportere det opgravende materiale ind til Østhavnen, er det i rapporten beskrevet, at der over 2-3 måneder vil være 4-5 pramme pr. døgn, og at de vil tilbagelægge ca. 15-21 daglige ture gennem Grådyb, når lastekapaciteten er 1000 m3 pr. pram. Hvis der anvendes større pramme, vil de daglige turer blive færre. I driftsfasen foretages der i dag 4-5 årlige oprensningskampagner i sejlrenden for at vedligeholde den nuværende dybde. Oprensningen foretages i hver kampagne, som udgangspunkt, med ét skib over en periode på ca. 10 - 20 døgn. Det fremgår af rapporten, at ca. 80 % af oprensningsmængderne er i delområde 5. Det øgede behov for oprensning af sejlrenden efter uddybningen forventes at medføre, at hver kampagne skal øges med mellem 1,5 og 3 døgn i varighed. I fremtiden forventes der endvidere flere skibe i sejlrenden. Af rapporten fremgår det, at der i 2026 forventes skibstrafikken at være øget med ca. 1.000 skibe årligt. Herefter forventes der frem mod 2032 en øgning på 102 skibe om året. Det vil på dagsbasis betyde en ændring fra 17 skibe pr. døgn til 20 skibe pr. døgn i 2032. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning på sejladssikkerheden, hverken i anlægs- eller i driftsfasen. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at der er gode oversigtsforhold i sejl- renden, samt at entreprenøren, som udfører arbejdet, vil skulle overholde de gældende regler i forhold til sejladssikkerhed, og at arbejdet vil blive indmeldt til Efterretninger for Søfarende. Det er videre tillagt vægt, at der er tale om en mindre forøgelse, på 3 skibe/døgn i 2032, af skibstrafikken i sejlrenden.

Kumulative påvirkninger

Kystdirektoratet skal i forbindelse med afgørelsen vurdere, om der kan være kumulative påvirkninger i forhold til skibstrafik fra andre dele af det samlede projekt, samt fra den eksisterende oprensning og bypass ved Våde Bjælke. Efter Kystdirektoratets vurdering er det særligt relevant her at se på den eksisterende skibstrafik fra oprensning af sejlrenden, den eksisterende bypass- aktivitet ved Våde Bjælke, hvor der årligt bypasses 200.000 m3, samt bypass- og backpass-aktiviteterne som følge af afværgeforanstaltningen. Det er Kystdirektoratets vurdering, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger som følge af skibstrafikken fra det samlede projekt. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at der er gode oversigtsforhold i sejlrenden, og at den udførende

21 entreprenør skal overholde de gældende regler i forhold til sejladssikkerhed, herunder at arbejdet vil blive indmeldt til Efterretninger for Søfarende. Det er endvidere tillagt vægt, at bypass- og backpass-aktiviteterne ikke vil generere mere trafik, idet oprensningsmaterialet under alle omstændigheder skal transporteres væk fra sejlrenden.

Rekreative interesser

I rapporten er det beskrevet og vurderet, hvorvidt uddybningsarbejdet, og det efterfølgende øgede behov for oprensning, vil have en påvirkning for de rekreative interesser i området. Det konkluderes i rapporten, at der kan være en lille påvirkning på omgivelserne ved Fanø og Sædding Strand, som følge af støj fra anlægsarbejdet. Det vurderes, at der vil være en ubetydelig til lille påvirkning på fritidssejladsen i området i anlægs- og driftsfasen. Uddybningen foretages uden for badesæsonen, hvorfor påvirknin- gen af badevandet i anlægsfasen vurderes at være ubetydelig. Det vurderes desuden i rapporten, at uddybningsaktiviteterne i anlægsfasen, og den løbende oprensning i driftsfasen, har en ubetydelig påvirkning på lystfiskeri ved Esbjerg og Fanø. Det vurderes endvidere, at der ikke vil være en påvirkning på rekreative arealer på land, som følge af driftsfasen, ligesom påvirkningen på badevandet i driftsfasen vurderes at være ubetydelig/lille. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning på de rekreative interesser. Kystdirektoratet har ved denne vurdering, i forhold til anlægsfasen, lagt afgørende vægt på, at selve anlægsarbejdet foregår i en eksisterende sejlrende, og at arbejdet derfor ikke vil påvirke den rekreative udnyttelse af området. Endvidere er det tillagt vægt, at eventuelle gener fra anlægs- arbejdet i form af eksempelvis støj eller spredning af sediment vil være af begræn- set varighed, idet anlægsarbejdet løbende flyttes, og eventuelle påvirkninger derfor vurderes at være kortvarige. Kystdirektoratet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning til at stille vilkår til projektet med hensyn til de rekreative interesser i og omkring projekt- området, men skal henlede opmærksomheden på, at Esbjerg Havn skal overholde de forudsætninger, der er forudsat i forbindelse med vurderingerne.

Kumulative påvirkninger

Kystdirektoratet skal i forbindelse med afgørelsen vurdere, om der kan være kumulative påvirkninger i forhold til rekreative interesser fra andre dele af det samlede projekt, samt fra den eksisterende oprensning og bypass ved Våde Bjælke. Efter Kystdirektoratets vurdering er det særligt relevant her at se på den eksisterende oprensning af sejlrende, den eksisterende bypass-aktivitet ved Våde Bjælke, hvor der årligt bypasses 200.000 m3, samt bypass- og backpass- aktiviteterne som følge af afværgeforanstaltningen.

22

Det er Kystdirektoratets vurdering, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger fra det samlede projekt på de rekreative interesser. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at arbejdet i anlægs- og driftsfasen primært sker i selve sejl- renden, og at det vil være muligt at gennemføre bypass- og backpass-aktiviteterne uden at der sker en væsentlig påvirkning af badeaktiviteter. I den forbindelse er det tillagt vægt, at backpass ikke vil ske i badesæsonen (1. juni til 1. september).

Natura 2000

Natura 2000 områderne er udpeget jf. EU’s naturbeskyttelsesdirektiver for at beskytte naturtyper samt plante- og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU og for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder, herunder områdernes naturtyper og levesteder samt de arter, områderne er udpeget for at bevare. Kystdirektoratet skal videre vurdere, om projektet vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Projektet vil finde sted indenfor Natura 2000 område nr. 89: ”Vadehavet” (inde- holdende H78, H86, H90, H239, F49, F51, F52, F53, F55, F57, F60, F63, F65 og F67) og Natura 2000 område nr. 246: ”Sydlige Nordsø” (indeholdende H255 og F113). Projektområdets placering inden for ovennævnte Natura 2000 områder er vist på figur 4.

Figur 4: Projektområdets placering indenfor Natura 2000 område nr. 89 og 246.

23

Det fremgår af figuren, at projektet finder sted i fuglebeskyttelsesområde nr. 113 (F113), umiddelbart op ad habitatområde nr. 78 (H78) og fuglebeskyttelsesområde nr. 57 (F57) samt i umiddelbar nærhed af fuglebeskyttelsesområderne nr. 53(F53) og nr. 55 (F55). Der er derfor disse områder, som inddrages i vurderingerne i det nedenstående. Kystdirektoratet vurderer, at de resterende områder (H86, H90, H239, H255, F49, F51, F52, F60, F63, F65 og F67) ikke vil blive påvirket grundet projektet omfang og karakter samt afstanden (> 10 km) mellem projektområdet og områderne, idet aktiviteterne fra projektet, herunder eksempelvis støj og sediment- spredning, ikke strækker sig til disse områder. Som et led i udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten for projektet har Esbjerg Havn foretaget en væsentlighedsvurdering. Denne konkluderer, at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning på de udpegede arter og naturtyper i H78, F53, F55, F57 og F113. I den forbindelse er det vurderet, at projektet ikke vil være i strid med de konkrete målsætninger, som er listet i Natura 2000 planerne for områderne. Esbjerg Havn har samtidig foretaget en vurdering i forhold til relevante bilag IV arter i området, som er marsvin, hvidnæse, vågehval, odder, snæbel, strandtudse, sydflagermus og vandflagermus. Vurderingen konkluderer, at projektet ikke vil påvirke den økologiske funktionalitet for bilag IV arternes yngle- og rasteområder, eller give anledning til forsætlig drab på individer. Det er Kystdirektoratets vurdering, at de faglige vurderinger i miljøkonsekvens- rapporten, samt det supplerende udarbejdet materiale, er tilstrækkeligt under- byggede til at kunne udelukke en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og de pågældende områders integritet. Kystdirektoratet finder dermed, at rapporten på et tilstrækkeligt niveau har gjort rede for, at projektet ikke vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af de habitatnaturtyper eller arter, som områderne er udpeget for at beskyttet hverken i anlægsfasen eller i driftsfasen, og på den baggrund kan en væsentlig påvirkning af områderne udelukkes. I det følgende har Kystdirektoratet foretaget egen vurdering i forhold til Natura 2000. Kystdirektoratet har i forbindelse med vurderingerne anvendt miljø- konsekvensrapporten og supplerende materiale. Der henvises til rapporten, samt generelt til Natura 2000 planerne for områderne i forhold til bevaringsmål- sætninger mv. Udpegningsgrundlagene er dog vedlagt afgørelsen som bilag 1.

Beskrivelse af Natura 2000 område nr. 89: ”Vadehavet” og 246: ”Sydlig Nordsø” Natura 2000 område nr. 89: ”Vadehavet” er et af Europas vigtigste vandfugle- områder og er specielt udpeget for at beskytte fuglene i fuglebeskyttelses- områderne. Med sin placering midt mellem de arktiske ynglepladser og vest- afrikanske overvintringsområder, har Vadehavet en helt central placering for alle trækfuglene på udpegningsgrundlaget, idet hovedparten af arterne bruger Vadehavet som spisekammer, inden de fortsætter deres træk mod enten syd eller nord. Nogle af trækfuglene overvintrer i området og her nyder især gæssene godt af at kunne overnatte forstyrrelsesfrit i Vadehavet og fouragere indlands om dagen. De mange trækfugle gør, at vandrefalk og havørn er talrige i området. Hav- områderne vest for Rømø, Fanø og Skallingen er vigtige fælde- og overvintrings- områder for havdykænder, bl.a. sortand og edderfugl. De brede sandstrande, på

24 især Fanø og Rømø, udgør vigtige ynglelokaliteter for terner og de udgør samtidigt de vigtigste yngleområder for hvidbrystet præstekrave i Danmark. Området har ti fuglearter, som alene beskyttes på udpegningsgrundlaget som trækfugl i få fuglebeskyttelsesområder. Heraf findes otte udelukkende her. Arterne er gråand, rødben, splitterne, dværgmåge, storspove, sortklire, strandhjejle og strandskade. Ni arter af ynglefugle, som er hvidbrystet præstekrave, mosehornugle, sandterne, sorthovedet måge, engsnarre, skestork, sortterne, splitterne og stor kobbersneppe, optræder kun på udpegningsgrundlaget som ynglefugl i få fuglebeskyttelses- områder, hvor sandterne og hvidbrystet præstekrave udelukkende optræder her. Området indeholder alle de kortlagte levesteder for sandterne og hvidbrystet præstekrave i de danske fuglebeskyttelsesområder. Derudover findes mere end 70% af de kortlagte levesteder for sorthovedet måge, mere end 30 % af de kortlagte levesteder for dværgterne, mere end 25 % af alle de kortlagte levesteder for sortterne og fjordterne, mere end 15% af de kortlagte levesteder for havterne og klyde samt mere end 5% af de kortlagte levesteder for almindelig ryle og splitterne. Området er også specielt udpeget for at beskytte en række naturtyper. Naturen i Vadehavet er meget dynamisk og tidevand, stormfloder og sandfygning medfører vekslen mellem nedbrydning og tilvækst af klitter og marsk. Eksempelvis vokser Rømø mod vest og nedbrydes mod øst. Området er domineret af de marine habitattyper sandbanke (1100) og mudder- og sandflade blottet ved ebbe (1140), som tilsammen udgør over 80.000 ha. Endelig er området specielt udpeget for at beskytte en række arter, som er tilknyttet Vadehavet. Det gælder bl.a. de marine pattedyr marsvin, gråsæl og spættet sæl. Gråsæl har en af sine fem danske ynglelokaliteter i Vadehavet, mens den spættede sæl har en stor bestand, der udnytter områdets mange hvile- og ynglepladser. Marsvin er fundet i større tætheder ved Horns rev, nordvest for projektområdet. Arten odder og en række fisk er også på udpegningsgrundlag. Der er tale om lakse- fisken snæbel, som kun findes i den danske del af Vadehavet og som er afhængig af flere af åerne i området. Derudover er laks, stavsild, bæklampret, flodlampret og havlampret udpeget for området. Natura 2000 område nr. 246: ”Sydlige Nordsø” er udelukkende marint. Området består af habitatområdets (H255) østgrænse ligger godt 25 km vest for Fanø og Rømø, mens fuglebeskyttelsesområdet (F113) grænser opad Natura 2000 område nr. 89 (se figur 4). Området er det eneste Natura 2000 område, hvor rødstrubet lom er på udpegningsgrundlaget, mens sortand fornylig er tilføjet. Som nævnt indledningsvist er det alene H78 og F53, F55 og F57 (indeholdt i N89), samt F113 (indeholdt i N246), som Kystdirektoratet forholder sig til i de følgende vurderinger.

Terrestriske habitatnaturtyper

Projektet omfatter alene aktiviteter på søterritoriet og vil ikke medføre direkte påvirkninger af de terrestriske naturtyper, som er på udpegningsgrundlaget for H78.

25

Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke væsentligt vil påvirke de terrestriske naturtyper. Det vurderes videre, at projektet ikke vil være i strid med bevaringsmålsætningen for naturtyperne og dermed hindre gunstig bevaringsstatus. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at tilstanden af naturtyperne ikke vil blive påvirket væsentligt som følge af projektet, idet:  projektet gennemføres på søterritoriet, samt at aktiviteterne ikke vil medføre påvirkninger på land.  den naturlige dynamik ud for kysten ikke vil blive påvirket væsentligt som følge af uddybningen, samt den øgede oprensning.

Marine habitatnaturtyper

Sejlrenden, og hermed projektområdet, er ikke placeret direkte oven på kortlagte marine habitatnaturtyper inden for H78, men i direkte tilknytning til naturtyperne bugter og vige (1160) og sandbanke (1110). Naturtypen mudder- og sandflade blottet ved ebbe (1140) findes i umiddelbar nærhed af projektområdet. Figur 5 viser udbredelsen af de marine habitatnaturtyper i og omkring projektområdet.

Figur 5: Kort over de udpegede marine habitatnaturtyper i og omkring sejlrenen.

26

Habitatnaturtypen sandbanke udgør områdets mest dominerende marine naturtype. Langt størstedelen af denne naturtype er kortlagt vest for rejelinjen1 i Vadehavet. Habitatnaturtypen mudder- og sandflade blottet ved ebbe udgør områdets næstmest dominerende marine naturtype. Hovedparten af Vadehavet mellem kysten og rejelinjen udgør denne naturtype. Mudder- og sandflade blottet ved ebbe har en stor forekomst af nedgravede bunddyr, som er et vigtigt føde- grundlag for vadefuglene. Naturtypen forekommer primært i Vadehavet. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af de marine habitatnaturtyper ”sandbanke”, ”bugter og vige” samt ”mudder- og sandflade blottet ved ebbe”. Det vurderes videre, at projektet ikke vil være i strid med bevaringsmålsætningen for disse og dermed hindre gunstig bevaringsstatus. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at tilstanden af habitatnaturtyperne ikke vil blive påvirket væsentligt som følge af projektet, idet:  uddybningen, samt den øgede oprensning, vil ske inden for en eksisterende sejlrende. I den forbindelse er det tillagt vægt, at der ikke vil ske en arealinddragelse af naturtyperne, da sejlrenden ikke udvides i bredden.  naturtyperne, og herunder deres flora og fauna, er vurderet at være tilpasset et dynamisk miljø med hyppig naturlig omlejring af havbunds- materiale, som følge af kraftige strøm- og bølgepåvirkninger.  projektet ikke væsentlig vil påvirke naturtypernes funktion som føde- søgningsområder for fugle, marsvin og sæler.  rodfæstede bundplanter, som f.eks. ålegræs, ikke i særlig stor grad forekommer på sandbankerne i området (se rapportens afsnit 13.2.1) grundet store tidevandsændringer samt strømforhold, der medfører, at bundplanterne ikke får rolige nok forhold til at kunne vokse.  der, i forhold til den øgede oprensningsmængde, er tale om midlertidige aktiviteter af begrænset omfang (1,5-3 døgn), som maksimalt vil ske mellem fem gange årligt.

Habitatarter - havpattedyr

Følgende havpattedyr er på udpegningsgrundlaget for H78: marsvin, som også er listet på habitatdirektivets bilag IV, samt gråsæl og spættet sæl. Vurdering af marsvin som bilag IV art findes i afsnittet ”Bilag IV arter”. Sejlrenden, samt området omkring, udgør ikke et ”hotspot”-område for marsvin og der observeres generelt kun få marsvin fra flytællinger inden for H78. Satellit- mærkning af seks marsvin i Vadehavet har dog vist, at disse individer tilbragte en stor del af deres tid inden for området (se rapportens figur 16-6), som strækker sig op forbi Skallingen. Det fremgår videre, at gråsæl har en af sine fem danske ynglelokaliteter i Vadehavet, mens der også er en stor bestand af spættet sæl. Begge sælarter

1 Rejelinjen følger cirka den vestlige side af Skallingen, Fanø, Mandø og Rømø.

27 udnytter Vadehavets mange hvile- og ynglepladser. Der er bl.a. kendskab til en hvileplads lige op ad sejlrenden ved Langli Sand (se figur 6). Figur 6: Hvilepladsen er markeret med en stjerne.

Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af de tre arter af havpattedyr på udpegningsgrundlaget. Det vurderes videre, at projektet ikke vil være i strid med bevaringsmålsætningen for disse og dermed hindre gunstig bevaringsstatus. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at arterne ikke vil blive påvirket væsentligt som følge af projektet, idet:  uddybningen og den øgede oprensning vil ske inden for en eksisterende sejlrende), som i forvejen er præget af forstyrrelser. I den forbindelse er det tillagt vægt, at arterne vurderes at være tilpasset et miljø med stor dynamik samt hyppige forstyrrelser i form af bl.a. skibstrafik til og fra Esbjerg.  uddybningen sker i vinterhalvåret (oktober-marts) og dermed uden for yngleperioderne for marsvin og spættet sæl.  der ikke er kendskab til ynglepladser for gråsæl i umiddelbar nærhed af projektområdet.  sæler, som måtte benytte hvilepladsen ved Langli Sand, er tilpasset den skibstrafik, som er i sejlrenden, idet denne er kontinuerlig.  arbejdet ikke vil påvirke arternes fødegrundlag.  arterne er mobile, hvorfor eventuelle forstyrrelser normalt vil medføre, at individer midlertidig vil flytte sig til andre uforstyrrede områder. I den forbindelse er det tillagt vægt, at arbejdet flytter sig løbende og kun kortvarigt befinder sig et sted (maksimalt 6-8 timer på en given position).  der, i forhold til den øgede oprensning, er tale om midlertidige aktiviteter af begrænset omfang (1,5-3 døgn), som vil ske mellem én og fem gange årligt.  aktiviteterne ikke vil medføre væsentlige støjgener for marsvin, idet støjen fra uddybnings- og oprensningsfartøjerne primært er kendetegnet ved at være lavfrekvent og dermed uden for marsvins anvendte frekvensområde.  der vil være en uændret påvirkning af arterne, som følge af skibstrafik i driftsfasen, idet projektet ikke vil medføre væsentlig øget sejlads i sejlrenden.

28

Habitatarter - fisk

Følgende fiskearter er på udpegningsgrundlaget for H78: snæbel, laks, stavsild, bæklampret, flodlampret og havlampret. De er alle arter, som er tilknyttet vand- løbssystemerne i området. Snæblen findes desuden kun i Vadehavet, hvorfor arten også er listet på habitat- direktivets bilag IV. Vurdering af snæblen som bilag IV art findes i afsnittet ”Bilag IV arter”.

Laksefisk

Snæbel og laks findes bl.a. i vandløbene Varde Å, Sneum Å og Ribe Å, hvis udløb er beliggende mere end hhv. 10, 8 og 16 km (fugleflugtslinje) fra projektområdet. Begge arter vandrer ind og ud af vandløbene som del af deres livscyklus, hvorfor de er afhængige af gode forhold i Vadehavet. Snæblen gyder i vandløbene om efteråret. Gydeperioden er formegentlig kortvarig, ca. tre uger, og finder sted i november/december. Efter endt gydning trækker snæblen ned i de nedre dele af vandløbene, og udvandringen til Vadehavet for- modes at finde sted fra det tidlige forår. Snæbel-yngel vandrer ud i Vadehavet fra det vandløb, som det er klækket i, i april/maj, hvor den egentlige opvækst finder sted og bliver der, indtil de er gydeklar efter minimum tre år. Vurdering af snæbel, som bilag IV art, findes i afsnittet ”Bilag IV arter”. Laksen passerer gennem Grådyb, når de skal ind fra ædepladserne i Nordatlanten til Varde å. Indvandringen til vandløbet foregår næsten hele året, men månederne maj-september er vigtigst. Man mener at laksene navigerer (når de er kommet ind til kysten) efter lugten af åens vand, og der kan være tilfælde, hvor suspensionen af sediment er så kraftig, at det kan give laksene problemer med at navigere. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af habitatarterne snæbel og laks. Det vurderes videre, at projektet ikke er i strid med bevaringsmål- sætningen for arterne og dermed ikke vil hindre gunstig bevaringsstatus. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at de to arter ikke vil blive påvirket væsentligt som følge af projektet, idet:  de førnævnte åers udløb er beliggende mere end 8 km (fugleflugtslinje) fra projektområdet.  snæbel-yngel vandrer ud i Vadehavet i april-maj, som ligger uden for projektets anlægsfase.  laksens vigtigste vandringstidspunkt er perioden maj-september, som ligger uden for projektets anlægsfase.  der, i forhold til den øgede oprensning, er tale om midlertidige aktiviteter af begrænset omfang (1,5-3 døgn), som vil ske mellem én og fem gange årligt. I den forbindelse er det tillagt vægt, at projektet foregår på søterritoriet og ikke vurderes at ville medføre påvirkninger på vandløb.  enkelte individer, der måtte befinde sig i eller i nærheden af projekt- området, har mulighed for at finde en alternativ vej, da hele området ikke påvirkes på samme tid. I den forbindelse er det tillagt vægt, at

29 uddybningen og oprensningen flytter sig løbende og kun befinder sig kortvarigt et sted (maksimalt 6-8 timer på en given position).  arterne vurderes at være tilpasset et miljø med stor dynamik, og deraf store variationer i de naturlige koncentrationer af suspenderet sediment.  aktiviteterne ikke vil påvirke arternes fødegrundlag.  aktiviteterne ikke vil medføre væsentlige støjgener for arterne.  der vil være en uændret påvirkning af arterne, som følge af skibstrafik i driftsfasen, idet projektet ikke vil medføre væsentlig øget sejlads i sejlrenden.

Stavsild

Arten yngler i ferskvand og vokser op i havet. Stort set alle registreringer af stavsild er sket i havet og i Danmark er arten truffet i størst antal langs vestkysten i Jylland. Stavsilden vandrer op i vandløbene for at gyde i forsommeren. Efter gydningen vandrer fiskene tilbage til havet. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af habitatarten stavsild. Det vurderes videre, at projektet ikke er i strid med bevaringsmål- sætningen for arten og dermed ikke vil hindre gunstig bevaringsstatus. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at arten ikke vil blive påvirket væsentligt som følge af projektet, idet:  eventuelle individer vil vandre op i vandløbene i forsommeren, som ligger uden for projektets anlægsfase.  der, i forhold til den øgede oprensning, er tale om midlertidige aktiviteter af begrænset omfang (1,5-3 døgn), som vil ske mellem én og fem gange årligt. I den forbindelse er det tillagt vægt, at projektet foregår på søterritoriet og ikke vurderes at ville medføre påvirkninger på vandløb.  enkelte individer, der måtte befinde sig i eller i nærheden af projekt- området, har mulighed for at finde en alternativ vej, da hele området ikke påvirkes på samme tid. I den forbindelse er det tillagt vægt, at uddybningen og oprensningen flytter sig løbende og kun befinder sig kortvarigt et sted (maksimalt 6-8 timer på en given position).  denne vurderes at være tilpasset et miljø med stor dynamik, og deraf store variationer i de naturlige koncentrationer af suspenderet sediment.  aktiviteterne ikke vil påvirke artens fødegrundlag.  aktiviteterne ikke vil medføre væsentlige støjgener for arten.  der vil være en uændret påvirkning af arten, som følge af skibstrafik i driftsfasen, idet projektet ikke vil medføre væsentlig øget sejlads i sejlrenden.

Lampretter

De tre danske arter af lampretter: hav-, flod-, og bæklampret er alle på udpegnings- grundlaget for habitatområde H78. Både hav- og flodlampretten lever som voksne i saltvand, men gyder i ferskvand, hvor ynglen vokser op. Gydning hos flodlampret forekommer ved vandtemperaturer fra 10-11°C og derover, hvilket typisk er tilfældet fra primo april til primo i maj, medens havlampret først gyder ved 15-16

30

°C, normalt medio juni til primo juli. Gydningen er ret hurtigt overstået og varer for begge arter sjældent over ca. to uger. I modsætning til hav- og flodlampret lever bæklampretten hele sit liv i vandløbene, hvorfor denne ikke vurderes på i det videre, idet en væsentlig påvirkning kan afvises, da projektet foregår på søterritoriet og ikke vurderes at ville medføre påvirkninger på vandløb. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af habitatarterne havlampret og flodlampret. Det vurderes videre, at projektet ikke er i strid med bevaringsmålsætningen for arterne og dermed ikke vil hindre gunstig bevaringsstatus. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at de to arter ikke vil blive påvirket væsentligt som følge af projektet, idet:  deres gydeperiode er april-juli, som ligger uden for projektets anlægs- periode.  der, i forhold til den øgede oprensning, er tale om midlertidige aktiviteter af begrænset omfang (1,5-3 døgn), som vil ske mellem én og fem gange årligt. I den forbindelse er det tillagt vægt, at projektet foregår på søterritoriet og ikke vurderes at ville medføre påvirkninger på vandløb.  enkelte individer, der måtte befinde sig i eller i nærheden af projekt- området, har mulighed for at finde en alternativ vej, da hele området ikke påvirkes på samme tid. I den forbindelse er det tillagt vægt, at uddybningen og oprensningen flytter sig løbende og kun befinder sig kortvarigt et sted (maksimalt 6-8 timer på en given position).  disse vurderes at være tilpasset et miljø med stor dynamik, og deraf store variationer i de naturlige koncentrationer af suspenderet sediment.  aktiviteterne ikke vil påvirke arternes fødegrundlag.  der vil være en uændret påvirkning af arterne, som følge af skibstrafik i driftsfasen, idet projektet ikke vil medføre væsentlig øget sejlads i sejlrenden.

Fugle

Vurderingerne af fugle på udpegningsgrundlaget, for F53, F55, F57 og F113, er opdelt i trækfugle og ynglefugle.

Trækfugle

Følgende trækfuglearter er på udpegningsgrundlaget for F53, F55, F57 og F113: sangsvane, pibesvane, lysbuget knortegås, mørkbuget knortegås, kortnæbbet gås, grågås, bramgås, blisgås, gravand, pibeand, krikand, gråand, spidsand, skeand, edderfugl, sortand, strandskade, hjejle, strandhjejle, islandsk ryle, alm. ryle, sandløber, klyde, lille kobbersneppe, stor regnspove, storspove, sortklire, rødben, hvidklire, hvidbrystet præstekrave, splitterne, vandrefalk, havørn, blå kærhøg, rødstrubet lom, sortstrubet lom og dværgmåge.

31

Trækfuglene anvender Vadehavet til at raste og til at fælde fjer. Fugle er generelt mobile, og kan flytte sig, hvis de føler sig forstyrret. Dog er de mere sårbare i deres fældeperiode, idet de ikke kan flyve, mens de fælder deres svingfjer. Det er bl.a. havdykænder, som fælder på Vadehavets havarealer. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af de 37 træk- fuglearter. Det vurderes videre, at projektet ikke vil være i strid med bevaringsmål- sætningen for arterne og dermed hindre gunstig bevaringsstatus. Kystdirektoratet har ved disse vurderinger lagt afgørende vægt på, at arterne ikke vil blive påvirket væsentligt som følge af projektet, idet:  uddybningen, samt den øgede oprensning, vil ske inden for en eksisterende sejlrende, som i forvejen er præget af forstyrrelser. Det er samtidig tillagt vægt, at områderne, i og omkring sejlrenden, ikke er vigtige raste – og fældeområder, idet der er kontinuerlige forstyrrelser i form af skibstrafik.  arterne vurderes at være tilpasset et miljø med stor dynamik og hyppige forstyrrelser i form af bl.a. skibstrafik.  arbejdet ikke vil påvirke arternes fødegrundlag.  arterne er mobile, hvorfor eventuelle forstyrrelser normalt vil medføre, at individer midlertidig vil flytte sig til andre uforstyrrede områder. I den forbindelse er det tillagt vægt, at arbejdet flytter sig løbende og kun kortvarigt befinder sig et sted (maksimalt 6-8 timer på en given position).  der, i forhold til den øgede oprensning, er tale om midlertidige aktiviteter af begrænset omfang (1,5-3 døgn), som vil ske mellem én og fem gange årligt.  eventuelle overnatningssteder, på land, ikke påvirkes direkte af projektet, som udføres på søterritoriet. I den forbindelse er det tillagt vægt, at projektet ikke vil medføre øget erosion af kysten.  der vil være en uændret påvirkning af arterne, som følge af skibstrafik i driftsfasen, idet projektet ikke vil medføre væsentlig øget sejlads i sejlrenden.

Ynglefugle

Følgende ynglefuglearter er på udpegningsgrundlaget for F53, F55 og F57: rørdrum, rørhøg, skestork, klyde, hvidbrystet præstekrave, alm. ryle, sorthovedet måge, mosehornugle, dværgterne, splitterne, sandterne, havterne, fjordterne, natravn og blåhals. Der er kortlagt levesteder for flere af ovennævnte arter på hhv. sydvest siden af Skallingen, Langli og nordvest siden af Fanø i en radius af 3 km fra sejlrenden.

Skallingen dværgterne havterne Langli sorthovedet måge sandterne fjordterne splitterne

32 havterne dværgterne Fanø dværgterne havterne hvidbrystet præstekrave rørhøg rørdrum klyde alm. ryle

Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af de 16 yngle- fuglearter, herunder de 11 arter, som der er kortlagt levesteder for i nærheden jf. ovenstående. Det vurderes videre, at projektet ikke vil være i strid med bevarings- målsætningen for arterne og dermed hindre gunstig bevaringsstatus. I den forbindelse er det tillagt vægt, at tilstanden af de kortlagte levesteder ikke forringes. Kystdirektoratet har ved disse vurderinger lagt afgørende vægt på, at arterne ikke vil blive påvirket væsentligt som følge af projektet, idet:  deres levesteder ikke påvirkes direkte af projektet, som udføres på søterritoriet. I den forbindelse er det tillagt vægt, at projektet ikke vil medføre øget erosion af kysten og dermed mindske arterne levesteder.  uddybningen ligger i vinterhalvåret og dermed uden for yngleperioden.  der, i forhold til den øgede oprensning, er tale om midlertidige aktiviteter af begrænset omfang (1,5-3 døgn), som vil ske mellem én og fem gange årligt og dermed potentielt inden for yngleperioden. I den forbindelse er det tillagt vægt, at aktiviteterne ikke vil medføre væsentlige støjgener for arterne, da afstanden mellem oprensningsfartøjerne og de kortlagte levesteder mindst er ca. 700 m.  arbejdet vil foregå inden for en eksisterende sejlrende, som i forvejen er præget af forstyrrelser. I den forbindelse er det tillagt vægt, at arterne vurderes at være tilpasset et miljø med stor dynamik og hyppige forstyrrelser i form af bl.a. skibstrafik.  arbejdet ikke vil påvirke arternes fødegrundlag.  der vil være en uændret påvirkning af arterne, som følge af skibstrafik i driftsfasen, idet projektet ikke vil medføre væsentlig øget sejlads i sejlrenden.

Fugle generelt

Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af fugle uden for de udpegede fuglebeskyttelsesområder og trækfuglebestande generelt. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at fugle ikke vil blive påvirket væsentligt som følge af projektets udførelse, idet:  uddybningen, samt den øgede oprensning, vil ske inden for en eksisterende sejlrende, som i forvejen er præget af forstyrrelser. Det er samtidig tillagt

33 vægt, at områderne, i og omkring sejlrenden, ikke er vigtige raste – og fældeområder, idet der er kontinuerlige forstyrrelser i form af skibstrafik.  fugle i området vurderes at være tilpasset et miljø med stor dynamik og hyppige forstyrrelser i form af bl.a. skibstrafik.  arbejdet ikke vil påvirke fugles fødegrundlag.  fugle er mobile, hvorfor eventuelle forstyrrelser normalt vil medføre, at individer midlertidig vil flytte sig til andre uforstyrrede områder. I den forbindelse er det tillagt vægt, at arbejdet flytter sig løbende og kun kortvarigt befinder sig et sted (maksimalt 6-8 timer på en given position).  der, i forhold til den øgede oprensning, er tale om midlertidige aktiviteter af begrænset omfang (1,5-3 døgn), som vil ske mellem én og fem gange årligt.  der vil være en uændret påvirkning af skibstrafik i driftsfasen, idet projektet ikke vil medføre væsentlig øget sejlads i sejlrenden.

Bilag IV arter

Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at der er foretaget vurderinger af bilag IV arterne marsvin, hvidnæse, vågehval, odder, snæbel, strandtudse, sydflagermus og vandflagermus.

Marsvin

Bilag IV arten marsvin kan forekomme inden for, eller i umiddelbar nærhed, af projektområdet og kan potentielt blive forstyrret i forbindelse med projektets udførelse. Arten er den mest almindelig forekommende hval i området. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke væsentligt vil påvirke områdets økologiske funktionalitet for arten, samt påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at:  uddybningen og den øgede oprensning vil ske inden for en eksisterende sejlrende, som i forvejen er præget af forstyrrelser. I den forbindelse er det tillagt vægt, at arten vurderes at være tilpasset et miljø med stor dynamik samt hyppige forstyrrelser i form af bl.a. skibstrafik til og fra Esbjerg.  uddybningen sker i vinterhalvåret (oktober-marts) og dermed uden for artens yngleperiode.  arbejdet ikke vil påvirke artens fødegrundlag.  arten er mobil, hvorfor eventuelle forstyrrelser normalt vil medføre, at individer vil flytte sig til andre uforstyrrede områder. I den forbindelse er det tillagt vægt, at arbejdet flytter sig løbende og kun kortvarigt befinder sig et sted (maksimalt 6-8 timer på en given position).  der, i forhold til den øgede oprensning, er tale om midlertidige aktiviteter af begrænset omfang (1,5-3 døgn), som vil ske mellem én og fem gange årligt.  aktiviteterne ikke vil medføre væsentlige støjgener for arten, idet støjen fra uddybnings- og oprensningsfartøjerne primært er kendetegnet ved at være lavfrekvent og dermed uden for artens anvendte frekvensområde.

34

 der vil være en uændret påvirkning af arten, som følge af skibstrafik i driftsfasen, idet projektet ikke vil medføre væsentlig øget sejlads i sejlrenden.

Andre hvaler

Bilag IV arterne hvidnæse og vågehval kan forekomme inden for, eller i umiddelbar nærhed, af projektområdet og kan potentielt blive forstyrret i forbindelse med projektets udførelse. Arterne er dog ikke så hyppigt forekommende som marsvinet. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke væsentligt vil påvirke områdets økologiske funktionalitet for arterne, samt påvirke arterne på individniveau. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at:  arterne er mobile, hvorfor eventuelle forstyrrelser normalt vil medføre, at individer vil flytte sig til andre uforstyrrede områder. I den forbindelse er det tillagt vægt, at arbejdet foregår inden for en eksisterende sejlrende, som i forvejen er præget af hyppige forstyrrelser, samt at arbejdet flytter sig løbende og kun kortvarigt befinder sig et sted (maksimalt 6-8 timer på en given position).  der, i forhold til den øgede oprensning, er tale om midlertidige aktiviteter af begrænset omfang (1,5-3 døgn), som vil ske mellem én og fem gange årligt.  arbejdet ikke vil påvirke arternes fødegrundlag.  der vil være en uændret påvirkning af arterne, som følge af skibstrafik i driftsfasen, idet projektet ikke vil medføre væsentlig øget sejlads i sejlrenden.

Snæbel

Bilag IV arten snæbel lever i Vadehavet, men gyder i vandløb, og vandrer mellem begge habitater. Der findes snæbler i bl.a. Varde Å, Sneum Å og Ribe Å, hvis udløb er beliggende mere end hhv. 10, 8 og 16 km fra projektområdet. Den største og ældste bestand af snæbel findes i Vidåen, hvis udløb ligger mere end 55 km væk fra projektområdet. Snæblen gyder i vandløbene om efteråret. Gydeperioden er formegentlig kortvarig, ca. tre uger, og finder sted i november/december. Efter endt gydning trækker snæblen ned i de nedre dele af vandløbene, og udvandringen til Vadehavet formodes at finde sted fra det tidlige forår. Snæbel-yngel vandrer ud i Vadehavet fra det vandløb, som det er klækket i, i april/maj, hvor den egentlige opvækst finder sted og bliver der, indtil de er gydeklar efter minimum tre år. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke væsentligt vil påvirke områdets økologiske funktionalitet for arten, samt påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at arterne ikke vil blive påvirket væsentligt som følge af projektet, idet:

35

 de førnævnte åers udløb er beliggende mere end 8 km (fugleflugtslinje) fra projektområdet.  snæbel-yngel vandrer ud i Vadehavet i april-maj, som ligger uden for projektets anlægsfase.  der, i forhold til den øgede oprensning, er tale om midlertidige aktiviteter af begrænset omfang (1,5-3 døgn), som vil ske mellem én og fem gange årligt. I den forbindelse er det tillagt vægt, at projektet foregår på søterritoriet og ikke vurderes at ville medføre påvirkninger på vandløb.  enkelte individer, der måtte befinde sig i eller i nærheden af projekt- området, har mulighed for at finde en alternativ vej, da hele området ikke påvirkes på samme tid. I den forbindelse er det tillagt vægt, at uddybningen og oprensningen flytter sig løbende og kun befinder sig kortvarigt samme sted (maksimalt 6-8 timer på en given position).  disse er tilpasset et miljø med stor dynamik, og deraf store variationer i de naturlige koncentrationer af suspenderet sediment.  aktiviteterne ikke vil medføre væsentlige støjgener for arterne.  der vil være en uændret påvirkning af arterne, som følge af skibstrafik i driftsfasen, idet projektet ikke vil medføre væsentlig øget sejlads i sejlrenden.

Odder

Bilag IV arten odder lever i tilknytning til vandområder, og typisk findes i stille- stående og rindende vand, som findes i vandløb. Der er ikke registreret artsfund (NOVANA) i umiddelbar nærhed af sejlrenden. De tættest beliggende registreringer er fra 2017 på Skallingen (615_45_A Havnegrøften v Skallingen og 615_44_A Havnegrøften v Oksby), som ses på figur 7. Afstanden mellem sejlrenden og disse er mere end 9 km. Figur 7: Odder fund på Skallingen.

36

Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke væsentligt vil påvirke områdets økologiske funktionalitet for arten, samt påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at arten typisk findes, på land, ved og i vandløb mens projektet foregår på søterritoriet, væk fra kysten og artens potentielle udbredelsesområde, og ikke vurderes at ville medføre påvirkninger på land.

Strandtudse

Bilag IV arten strandtudse findes ofte i strandsøer og grusgrave i området ved Vadehavet. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke væsentligt vil påvirke områdets økologiske funktionalitet for arten, samt påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at artens udbredelsesområde er på land. Det er i den forbindelse videre vægtet, at projektet ikke vil medføre påvirkninger på land og på artens udbredelsesområde.

Sydflagermus

Bilag IV arten sydflagermus søger føde over enge og åbne områder med spredte træer og buske. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke væsentligt vil påvirke områdets økologiske funktionalitet for arten, samt påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at artens udbredelsesområde er på land. Det er i den forbindelse videre vægtet, at projektet ikke vil medføre påvirkninger på land og på artens udbredelsesområde.

Vandflagermus

Bilag IV arten vandflagermus søger primært føde over vandløb og søer, men kan søge føde langs kysten. Dog forventes den ikke at komme ud på det mere åbne vand. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke væsentligt vil påvirke områdets økologiske funktionalitet for arten, samt påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at artens fortrinsvise udbredelses- område er på land. Det er i den forbindelse videre vægtet, at projektet ikke vil medføre påvirkninger på land og på artens udbredelsesområde.

37

Kumulativ vurdering af det samlede projekt inkl. den nuværende oprensning Kystdirektoratet skal i forbindelse med afgørelsen bl.a. vurdere, om der kan være kumulative påvirkninger, i forhold til Natura 2000 områderne samt bilag IV arter, fra andre dele af det samlede projekt samt fra den eksisterende oprensning. De eksisterende oprensningskampanger består af op til 5 årlige kampagner med en varighed af ca. 20 døgn. Som følge af dette projekt vil oprensningsperioden skulle forøges med ca. 1,5-3 døgn pr. kampagne. Oprensningen foregår med mindre sandsugere. Det er Kystdirektoratets vurdering, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at der ikke vil være væsentlige kumulative påvirkninger som følge af forstyrrelser, herunder støj, fra den samlede oprensning, idet en oprensningskampagne maksimalt vil tage ca. 23 døgn. Ved denne vurdering har Kystdirektoratet lagt afgørende vægt på, at oprensningen foretages, i en eksisterende sejlrende, med mindre sandsugere, og at oprensningsaktiviteten løbende flyttes, hvorfor en eventuelt forstyrrelse vil være meget kortvarig på en given position. Derudover er det tillagt vægt, at øget sediment i vandsøjlen, som følge af spild ved arbejdet, er meget begrænset, og at spildet vil være lokalt i nærheden af projektområdet. I den forbindelse er det vægtet, at der er tale om mobile arter, som har mulighed for flytte sig til mere uforstyrrede områder, mens arbejdet pågår, samt at arterne og naturtyperne er vurderet til at være tilpasset et miljø med stor dynamik, og deraf store variationer i de naturlige koncentrationer af suspenderet sediment i vandsøjlen Afværgeforanstaltningen i form af bypass ved Våde Bjælke og backpass ved Skallingen vil tage hhv. ca. 6 og ca. 22 døgn én gang årligt i forbindelse med en oprensningskampagne. Det er Kystdirektoratets vurdering, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at forstyrrelser, herunder støj, som følge af bypass- og backpass- aktiviteterne ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af arter eller marine habitatnaturtyper, herunder ynglende fugle, eller eventuelle bilag IV arter, på Skallingen og ved Fanø. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at aktiviteterne er af kortvarig omfang og vil foregå inden for begrænsede områder, samt at backpass ved Skallingen primært vil ske et godt stykke fra land Det er videre tillagt vægt, at områderne i forvejen er præget af støjende aktiviteter, herunder skibstrafik og kystbeskyttelsesaktiviteter.

Kystdirektoratets samlede vurdering ift. kysthabitatbekendtgørelsen

Det er Kystdirektoratets vurdering, at projektet hverken i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil medføre en væsentlig påvirkning, og dermed hindre gunstig bevaringsstatus, af arter eller habitatnaturtyper på udpegnings- grundlaget for habitatområde nr. 78 samt fuglebeskyttelsesområderne nr. 53, nr. 55, nr. 57 og nr. 113. I den forbindelse er det tillagt vægt, at der ikke vil ske en forringelse eller reduktion af naturtyper og kortlagte levesteder for arterne. På den baggrund vurderes det, at projektet ikke vil være til hinder for opnåelse af områdernes bevaringsmålsætninger.

38

Kystdirektoratet vurderer videre, at projektet ikke, i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de arter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Det vurderes ligeledes, at projektet ikke vil medføre forsætligt drab af individer. Kystdirektoratet har ved ovenstående vurderinger lagt afgørende vægt på, at projektet foregår i en eksisterende sejlrende - uden for arters yngleområder og kortlagt habitatnatur, samt at uddybnings- og oprensningsarbejderne flytter sig løbende og kun befinder sig kortvarigt et sted (maksimalt 6-8 timer på en given position). Derudover er det tillagt vægt, at øget sediment i vandsøjlen, som følge af spild ved arbejderne, er meget begrænset, og at spildet vil være lokalt i nærheden af projektområdet. I den forbindelse er det vægtet, at der tale om mobile arter, som har mulighed for flytte sig til mere uforstyrrede områder, mens arbejdet pågår. Det er videre vægtet, at arterne er vurderet til at være tilpasset et miljø med stor dynamik, og deraf store variationer i de naturlige koncentrationer af suspenderet sediment i vandsøjlen. Det er desuden tillagt vægt, at den del af projektet som medfører størst forstyrrelse, foregår i vinterhalvåret (oktober-marts) og dermed hovedsagligt uden for arternes yngleperioder, samt at der ikke er fælde- og rasteområder for fugle i umiddelbar nærhed af projektområdet. Det er videre vægtet, at der vil være en uændret påvirkning af arter og naturtyper, som følge af skibstrafik i driftsfasen, idet projektet ikke vil medføre væsentlig øget sejlads i sejlrenden (+3 skibe/døgn i 2032). Slutteligt er det tillagt vægt, at der ikke er væsentlige kumulative påvirkninger fra andre dele af det samlede projekt.

Vurdering af grænseoverskridende påvirkning (Espoo)

Esbjerg Havn har foretaget en væsentlighedsvurdering af de tyske Natura 2000 områder, DE-0916-391 og DE-0916-391, eftersom strømretningen både kan være syd -og nordgående i Vadehavet. Områderne er beliggende mere end 40 km fra sejlrenden. Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at den dominerende strømretning langs den jyske vestkyst er nordgående. Det fremgår videre, at sedimentberegninger har vist, at sedimentet fra uddybningen ikke vil spredes mere end til den nordvestlige del af Mandø. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger på de tyske områder, og herunder de arter og naturtyper, som er udpeget for områderne. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at sediment- beregninger har vist, at sedimentspild fra uddybningen ikke vil udbredes længere sydpå end til Mandø, samt at afstanden mellem sejlrenden og de tyske områder er mere end 40 km. Kystdirektoratet vurderer videre, at de hollandske Natura 2000 områder, og herunder de arter og naturtyper, som er udpeget for områderne, heller ikke vil blive væsentlig påvirket, idet disse er beliggende endnu længere væk.

39

Øvrige arter

Ørred

Arten er en indikatorart for vandløbs tilstand, og den benyttes til at vurdere til- standen for kvalitetselementet fisk i målsatte vandløb Ørreds biologi og vandringsmønstre adskiller sig ikke væsentligt fra laksens. Efter et ophold på 1‐5 år i ferskvand vandrer nogle af de unge ørreder mod havet om foråret i marts‐maj. Efter 1½-4 år i havet vandrer de op for at gyde for første gang. Ørreder gyder i perioden oktober-februar, afhængig af vandtemperaturen. Man mener at ørred, ligesom laks, navigerer (når de er kommet ind til kysten) efter lugten af åens vand, og der kan være tilfælde, hvor suspensionen af sediment er så kraftig, at det kan give ørrederne problemer med at navigere. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af arten ørred, idet:  de unge fisk vandrer mod havet i marts-maj og dermed uden for størstedelen af anlægsperioden.  der, i forhold til den øgede oprensning, er tale om midlertidige aktiviteter af begrænset omfang (1,5-3 døgn), som vil ske mellem én og fem gange årligt. I den forbindelse er det tillagt vægt, at projektet foregår på søterritoriet og ikke vurderes at ville medføre påvirkninger på vandløb.  denne er tilpasset et miljø med stor dynamik, og deraf store variationer i de naturlige koncentrationer af suspenderet sediment.  aktiviteterne ikke vil medføre væsentlige støjgener for arten.  der vil være en uændret påvirkning af arten, som følge af skibstrafik i driftsfasen, idet projektet ikke vil medføre væsentlig øget sejlads i sejlrenden.

Ål

Arten er beskyttet i henhold til EU-forordning af 2007. Ålen er generelt truet i hele dens udbredelsesområde, Om sommeren kommer de helt små ”glasål” ind mod kysten efter deres lange vandring fra Sargassohavet. Indvandringen sker typisk omkring starten af juli og varer nogle uger. I selve Vadehavet findes der ikke gode habitater for ål men de vandrer op til opvækst-pladser i åer som Varde å og Ribe å. Om efteråret vandrer de voksne ”blankål” fra vandløbene vestpå mod gyde- pladserne og her passerer der formentligt en del ål fra Varde Å og Ribe Å gennem Grådyb. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af arten ål, idet:  indvandringen af glasål sker i starten af juli og dermed uden for projektets anlægsfase.  den øgede oprensning, som kan ske om sommeren, er en midlertidige aktivitet af begrænset omfang (1,5-3 døgn). I den forbindelse er det tillagt vægt, at projektet foregår på søterritoriet og ikke vurderes at ville medføre påvirkninger på vandløb.

40

 denne er tilpasset et miljø med stor dynamik, og deraf store variationer i de naturlige koncentrationer af suspenderet sediment.  der vil være en uændret påvirkning af arten, som følge af skibstrafik i driftsfasen, idet projektet ikke vil medføre væsentlig øget sejlads i sejlrenden.

Vandplanlægning

Ifølge § 8, stk. 2, i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområde- distrikter (BEK nr 797 af 13/06/2023) kan der kun gives tilladelse til en påvirkning i et overfladevandområde, hvor miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets tilstand. Ifølge bekendtgørelsens § 8, stk. 3, kan der kun gives tilladelse til en påvirkning i et overfladevandområde, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets tilstand, samt ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger. Efter bekendtgørelsens § 8, stk. 6 skal vurderingen inddrage de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangs- vande, kystvande og grundvand (nr 796 af 13/06/2023) og miljøkvalitetskrav, jf. bilag 2, del B, til samme bekendtgørelse. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af overvågningsresultater og værdier for grænser mellem kvalitetsklasser for overfladevandområder, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om natur- overvågning af internationale naturbeskyttelsesområder (nr 792 af 13/06/2023). I vandområdeplanerne bedømmes de enkelte vandområder i forhold til den økologiske og den kemiske tilstand. Den økologiske tilstand inddeles i fem klasser: høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand. Den kemiske tilstand inddeles i to klasser: god eller ikke god. Vandområderne skal opfylde miljømålene ”god økologisk tilstand” og ”god kemisk tilstand”. I miljøkonsekvensrapportens kapitel 14 er det beskrevet og vurderet, hvorvidt uddybningsarbejdet, og det efterfølgende øgede behov for oprensning, vil have en påvirkning på vandområdernes tilstand. Der er vurderet på kystvandområderne Grådyb (vandområde ID 121) og Vesterhavet, syd (vandområde ID 119), som sejlrenden passerer igennem. Der er ligeledes vurderet på kystvandområdet Knudedyb (vandområde ID 120), idet strømretningen er varierende i området omkring Esbjerg Havn, og sedimentspredningen både kan være nord- og syd- gående og dermed potentielt spredes ind i det pågældende vandområde. Dog er den dominerende strømretning for overfladevand langs den jyske vestkyst nordgående. Esbjerg Havn har, på baggrund af indkomne bemærkninger i 2. offentlighedsfase, foretaget prøver af sedimentet i sejlrenden for at undersøge forekomst af miljø- fremmede stoffer i sediment, der potentielt kan blive frigivet, når der graves i havbunden i forbindelse med både uddybning og oprensning. Prøvetagnings- stationerne fremgår af figur 8.

41

Figur 8: Prøvetagningsstationer i sejlrenden.

Som supplement til ovenstående prøver er der foretaget en stikprøveundersøgelse af oprensningssediment fra driftsfasen. De stoffer, som er valgt til analyse, er de stoffer som overskrider miljøkvalitets- kravene (MKK) i tilstandsvurderingerne i de tre førnævnte vandområder. Det drejer sig om kviksølv, cadmium, bly, nonylphenoler og methylnapthalener. Ved at kigge på stoffer, der er analyseret for i tilstandsvurderingerne i vandområdeplanen 2021-2027 i de pågældende vandområder, som ikke overskrider MKK, samt stoffer listet op i havmiljøloven bilag 2 i den historiske lovbekendtgørelse nr 1165 af 25/11/20192, er det, efter vejledning fra Miljøstyrelsen, besluttet at supplere med analyse for stofferne arsen, chrom, kobber, nikkel, zink, TBT og PFAS forbindelser (22 stk.). Esbjerg Havn har desuden redegjort og begrundet, hvilke stoffer, der ikke analyseres for. På baggrund af ovenstående finder Kystdirektoratet, at det er velbegrundet, hvilke stoffer, som er hhv. til- og fravalgt. Det er videre Kystdirektoratets vurdering, at resultaterne af prøvetagningen bekræfter rapportens konklusioner. Analyserne af uddybnings‐ og oprensningsmaterialerne, samt de supplerende vurderinger, som er opsamlet i høringsnotatet, har været forelagt Miljøstyrelsen af flere omgange. Det supplerende materiale og miljøkonsekvensrapporten har, ved endt vejledningsforløb d. 26. februar 2024, besvaret Miljøstyrelsens bemærkninger vedrørende de - af Esbjerg Havns - identificerede miljøpåvirkninger, der har

2 Esbjerg Havn har, efter aftale med Miljøstyrelsen, benyttet den historiske lovbekendtgørelse, eftersom den gældende lovbekendtgørelse (LBK nr 1032 af 25/06/2023), på prøvetidspunktet, ikke indeholdt bilag 2. Kystdirektoratet bemærker, at der d. 19. februar 2024 er udstedt en ny lovbekendtgørelse (LBK nr 147 af 19/02/2024).

42 relevans for den bindende vurdering af overensstemmelse med vandplanlæg- ningen. Miljøstyrelsen har d. 26. februar 2024 meddelt Kystdirektoratet, at styrelsen ikke har flere bemærkninger.

Nuværende tilstand

Vesterhavet, syd Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den nuværende samlede økologiske tilstand for området ”ringe”. Tilstanden er baseret på den ringe tilstand af fytoplankton, da koncentrationen overskrider miljøkvalitetskravet. Dog over- holdes miljøkvalitetskravet for bentiske invertebrater og der er ikke fundet for høje koncentrationer af nationalt specifikke miljøfremmede stoffer. For vandområde er der en baselinebelastning på 7630,3 tons N/år og der er ikke beregnet en målbelastning og dermed heller ikke et indsatsbehov. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den nuværende kemiske tilstand for området ” ikke god”. For de undersøgte miljøfremmede stoffer er koncentrationerne i sedimentet for nonylphenoler fundet til at overskride miljø- kvalitetskravet. Indholdet af kviksølv i biotaen overskrider ligeledes miljøkvalitets- kravet.

Grådyb

Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den nuværende samlede økologiske tilstand for området ”ringe”. Tilstanden er baseret på tilstanden af fytoplankton, bentiske invertebrater og nationalt specifikke stoffer. Der findes rodfæstede bundplanter få steder i Vadehavet, men der er ikke en tilstands- vurdering af kvalitetselementet langs den jyske vestkyst grundet de dynamiske forhold, som gør det svært for bundplanterne at fæstne. Derudover er vandets klarhed og iltindhold vurderet ikke anvendelig i forbindelse med bedømmelse af miljøtilstanden. Fytoplanktonkoncentration overskrider miljøkvalitetskravet, mens bundfauna indekset ikke når miljøkvalitetskravet, og vandområdet er i ringe tilstand på baggrund af begge kvalitetselementer. Det nationalt specifikke miljø- farlige stof methylnaphthalen er i sediment fundet at overskride miljøkvalitets- kravet og tilstanden vurderes derfor ikke-god for vandområdet ud fra dette kvalitetselement. For vandområdet er der en baselinebelastning på 2575,4 tons N/år, en mål- belastning på 1859,6 tons N/år og dermed et indsatsbehov på 715,8 tons N/år. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den nuværende kemiske tilstand for området ” ikke god”. For alle undersøgte miljøfremmede stoffer er koncentrationerne i sedimentet fundet at være lavere end miljøkvalitetskravet. Indholdet af cadmium, bly og kviksølv i biotaen er dog fundet at overskride miljøkvalitetskravet.

43

Knudedyb

Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den nuværende samlede økologiske tilstand for området ”ringe”. Tilstanden er baseret på tilstanden af fytoplankton og bentiske invertebrater. Miljøkvalitetskravet for de nationalt specifikke stoffer er overholdt. For vandområdet er der en baselinebelastning på 2890,5 tons N/år, en mål- belastning på 1144,7 tons N/år og dermed et indsatsbehov på 1745,9 tons N/år. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den nuværende kemiske tilstand for området ” ikke god”. For de undersøgte miljøfremmede stoffer er koncentrationerne i sedimentet for nonylphenoler fundet til at overskride miljø- kvalitetskravet. Indholdet af kviksølv i biotaen overskrider ligeledes miljøkvalitets- kravet.

Vurdering af påvirkning

Når der uddybes og oprenses, vil der potentielt være frigivelse af næringsstoffer og miljøfarlige forurenede stoffer, fra sedimentet, til vandsøjlen og dermed de berørte vandområder. Af de supplerende oplysninger, i høringsnotatet, fremgår det, at der kun vil være tale om en midlertidig kortvarig frigivelse af næringsstoffer til vandsøjlen, førend sedimentet igen vil sedimentere på havbunden. Påvirkningsgraden af uddybningen og oprensningerne vurderes derfor at være meget lille, da vandområderne er præget af kraftige tidevandsændringer, strøm og bølger, hvor der dermed jævnligt sker en naturlig frigivelse af næringsstoffer fra sedimentet til vandsøjlen. Det vurderes på den baggrund, at frigivelse af næringsstoffer ifm. uddybningen og oprensningerne ikke vil være til hinder for målopfyldelse i vandområderne eller udløse tilstandsforringelse og/eller et indsatsbehov, jf. høringsudkast til vejledning til bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Af det supplerende materiale til høringsnotatet fremgår det videre:

”Ifølge beregningerne vil frigivelse af ingen af de vurderede stoffer overskride den nationale eller europæiske miljøkvalitetskrav, der er fastsat for hvert af stofferne.” ”Baseret på koncentrationerne på lokaliteterne BL1 og BL2 vil frigivelse af stoffer fra årlig oprensning af Grådyb ikke være et problem, og de frigivne koncentrationer vil være under miljøkvalitetskravet.” Kystdirektoratet vurderer samlet set, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at uddybningen, samt den øgede oprensning, ikke vil medføre en forringelse af den økologiske eller kemiske tilstand eller vil hindre målopfyldelse for vandområderne Grådyb, Vesterhavet, syd og Knudedyb. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at indholdet af miljøfarlige forurenende stoffer i sedimentet ikke overskrider miljøkvalitetskravene, samt at aktiviteterne foregår i et meget dynamisk miljø med naturlig høj sediment- transport, hvor de tilstedeværende arter af flora og fauna er tilpassede de meget omskiftelige forhold.

44

Vurdering af nærliggende målsatte vandløb

Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at målsatte vandløb i området ikke vil blive negativt påvirket ved uddybning og øgede oprensning af sejlrenden. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at sedimentfanerne enten ikke når vandløbenes udmundinger eller ikke vil bevæge sig opstrøms under højvande pga. højvands- lukker.

Havstrategi

Formålet med havstrategidirektivet er at sikre god miljøtilstand i havet. Der er derfor fastlagt miljømål, som integrerer målsætninger iht. internationale konventioner (OSPAR og HELCOM), målsætninger for Natura 2000 områder samt vandrammedirektivet (vandområdeplanerne). Havstrategien omfatter danske havområder på søterritoriet og i de eksklusive økonomiske zoner. Havstrategien finder dog ikke anvendelse på de havområder, der strækker sig ud til 1 sømil uden for basislinjen i det omfang, områderne er omfattet af lov om vandplanlægning og indsatser, der indgår i en vedtaget Natura 2000 plan efter miljømålsloven. I strategien behandles 11 såkaldte deskriptorer: D1) Biodiversitet, D2) Ikke- hjemmehørende arter, D3) Erhvervsmæssigt udnyttede fisk, D4) Havets fødenet, D5) Eutrofiering, D6) Havbundens integritet, D7) Hydrografiske ændringer, D8) Forurenende stoffer, D9) Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum, D10) Marint affald og D11) Undervandsstøj. Vadehavet er en del af Nordsøen som marin region. I miljøkonsekvensrapportens kapitel 14 er det beskrevet og vurderet, hvorvidt uddybningsarbejdet, og det efterfølgende øgede behov for oprensning, vil have en påvirkning på de enkelte deskriptorers tilstand. Der henvises til rapportens tabel 14-2, hvor en beskrivelse og indledende vurdering er foretaget for hver af de 11 deskriptorer. På den baggrund er det vurderet, at følgende fem deskriptorer er relevante at vurdere yderligere: D1) Biodiversitet, D4) Havets fødenet, D6) Havbundens integritet, D7) Hydrografiske ændringer og D11) Undervandsstøj. Der henvises endvidere til tabellerne 14-4 – 14-8 for en beskrivelse af de specifikke, potentielle påvirkninger af miljømålene for de fem ovennævnte deskriptorer. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at uddybningen, samt den øgede oprensning, ikke vil hindre opnåelse eller fastholdelse af god miljøtilstand i havets økosystemer. Det vurderes videre, at aktiviteterne ikke vil medføre påvirkninger, som vil være uforenelige med opnåelse af havstrategiens miljømål for alle 11 deskriptorer, og særligt D1, D4, D6, D7 og D11. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at aktiviteterne foregår i et meget dynamisk miljø med naturlig høj sediment- transport, hvor de tilstedeværende arter af flora og fauna er tilpassede de meget omskiftelige forhold. Det er desuden tillagt vægt, at der er tale om aktiviteter, der for størstedelen vil foregå inden for en eksisterende sejlrende.

45

Vurdering af kumulation af det samlede projekt inkl. den nuværende oprensning Uddybningen udgør kun en del af et større samlet projekt. Det samlede projekt omfatter uddybning af hele sejlrenden inkl. den af sejlrenden, som er placeret inden for erhvervshavnens søområde (hvor Trafikstyrelsen er myndighed), samt den efterfølgende vedligeholdelse af dybden (oprensningen). Det er Kystdirektoratets vurdering, at det samlede projekt ikke vil medføre væsentlige kumulative påvirkninger hverken imellem de enkelte miljøfaktorer eller de forskellige dele af projektet. Ved vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at projektet er beliggende i et område, der er præget af generel forstyrrelse, herunder hyppig skibstrafik, samt stor dynamik med naturlig høj sedimenttransport. Se endvidere begrundelser under de enkelte miljøfaktorer.

Vurdering af kumulation med andre projekter

Kystdirektoratet bemærker indledningsvist, at det efter praksis ikke kan kræves, at en miljøkonsekvensrapport forholder sig til den kumulative virkning med alle øvrige projekter i området. Vurderingen af den kumulative virkning skal alene forholde sig til de øvrige projekter i området, der må anses for relevante i forhold til en væsentlig forøgelse af de miljømæssige påvirkninger sammenholdt med det ønskede projekt. I forhold til andre projekter er der i miljøkonsekvensrapporten bl.a. vurderet på, at Esbjerg Havn er i gang med en udvidelse (Etape 5). Det er vurderet i rapporten, at der vil være en lille kumulativ påvirkning ift. trafik, idet udvidelse af havnen også vil medføre mere trafik i sejlrenden. I forhold til sedimentspredningen vurderes det, at der ikke vil være en kumulativ påvirkning, idet selve opfyldningen af Etape 5 sker bag lukkede dæmninger, hvor der ikke vil forekomme spild. Derudover er der vurderet på eventuelle kumulative påvirkninger fra Ørsted Bioenergy & Power A/S, hvor der på nuværende tidspunkt fyres med kul, men som løbende lukkes ned hen mod sommeren 2024. Nedlukningen vil få en positiv indflydelse på luftkvaliteten i området, da baggrundsniveauerne for partikel- forurening bliver mindre. Det fremgår af rapporten, at grænseværdierne for partikler i området ikke er overskredet, og at uddybningen af sejlrenden ikke vil påvirke denne reduktion. Der forventes derfor ingen kumulative påvirkninger. Der er endvidere vurderet på, om den statslige kystbeskyttelse ved Blåvand vil medføre kumulative påvirkninger. Det fremgår af rapporten, at kystbeskyttelsen i den godkendte aftaleperiode, 2020-2024, er foretaget, mens der ikke forventes igangsat fodring for næste aftaleperiode i 1. kvartal 2025. Der vil derfor ikke være kumulative påvirkninger herfra.

Miljøvurderingsprocessen

Esbjerg Havn har ansøgt om tilladelse til projektet og har ansøgt om, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport for projektet jf. miljøvurderingslovens § 19, stk. 4. Esbjerg Havns rådgiver er COWI.

46

Sejlrenden ved Esbjerg er beliggende både inden for erhvervshavnens søområde, og på søterritoriet. Derfor er myndigheden for behandlingen af havnens ansøgning delt mellem Trafikstyrelsen og Kystdirektoratet. Fordelingen fremgår af figur 9.

Figur 9: Den del af sejlrenden, som er beliggende inden for den grønne stiplede linje hører under Trafikstyrelsens myndighedsområde. Den resterende del hører under Kystdirektoratets myndigheds- område.

Projektet har været sendt i 1. offentlighedsfase i perioden 14 september – 12. oktober 2022. Myndighederne har herefter afgivet en udtalelse om afgrænsning af rapportens indhold og omfang på baggrund af kravene i miljøvurderingslovens § 20, stk. 2, udtalelser fra øvrige myndigheder, input fra offentligheden samt selvstændige vurderinger. Esbjerg Havn har udarbejdet miljøkonsekvensrapporten. Myndighederne har modtaget den endelig udgave af rapporten i starten af juli 2023 og har gennemgået den og fundet, at den opfylder kravene i § 20 i miljøvurderings- loven, og at de deri indeholdte oplysninger, som er væsentlige for afgørelserne, er fuldstændige og af tilstrækkelig høj kvalitet. Der er i forbindelse med miljøkonsekvensrapporten udarbejdet en væsentligheds- vurdering efter kysthabitatbekendtgørelsen. Vurderingerne er samordnet, og der er anvendt en fælles procedure, jf. miljøvurderingsbekendtgørelsens §§ 6-8.

47

Der er foretaget høring af berørte myndigheder og offentligheden over Esbjerg Havns miljøkonsekvensrapport (2. offentlighedsfase) i perioden 6. juli 2003 til og med den 31. august 2023.

Indkomne bemærkninger, samt vurdering, i forbindelse med 2. offentlighedsfase Alle indkomne høringssvar i 2. offentlighedsfase er fremsendt til orientering til Esbjerg Havn. Høringssvarene, eller uddrag heraf, samt Esbjerg Havns og myndighedernes bemærkninger hertil, kan ses i det udarbejdede høringsnotat. De væsentligste indkomne bemærkninger omhandler bl.a. påvirkning på Skallingen samt påvirkning på målsatte vandløb og kystvande (næringsstoffer og MFS). Herudover har høringssvarene givet anledning til, at der har været drøftelser mellem Esbjerg Havn og Kystdirektoratet ift. de angivne uddybningsmængder, og ud fra hvilke mængder, afværgeforanstaltningen er beregnet. På den baggrund har Esbjerg Havn den 26. januar 2024 oplyst, at de er indforstået med, at der i delområde 5 maksimalt må uddybes 2,1 mio. m3 inkl. skred og overdybde. På baggrund af bl.a. høringssvar fra Miljøstyrelsen har Esbjerg Havn valgt at tage sedimentprøver af uddybnings- og oprensningsmaterialet og har, på baggrund af prøveresultaterne, udarbejdet bilag B: "Sedimentundersøgelse Grådyb, Esbjerg Havn – COWI oktober 2023, revision 1", hvor prøveresultaterne er beskrevet og vurderet, samt bilag C: ”Faglig begrundelse for udvælgelse af analyseparametre. Disse bilag er vedlagt høringsnotatet. Kystdirektoratet finder, at de supplerende beskrivelser og vurderinger, i hørings- notatet med tilhørende bilag, bekræfter miljøkonsekvensrapportens konklusioner. Disse giver dermed ikke anledning til ændring af Kystdirektoratets vurdering af, at der på baggrund af rapporten kan træffes afgørelse om godkendelse af projektet. Derudover er det Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er indkommet bemærkninger i høringsperioden, der peger på nye væsentlige miljøforhold, der ikke allerede er belyst i miljøkonsekvensrapporten. Der er derfor ikke indkommet bemærkninger, der ændrer ved, at der kan opnås tilladelse til uddybning af sejlrenden som ansøgt. Høringsnotatet, inkl. bilag A-C, er dags dato desuden offentliggjort, sammen med afgørelsen, på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk, under menupunktet ”Offentliggørelser”.

Lovgrundlag

Uddybning og gravning på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 4 i kystbeskyttelsesloven. Det følger af miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, nr. 3, at projekter omfattet af lovens bilag 2 - og hvor Esbjerg Havn har anmodet om, at der skal foretages en miljø- konsekvensvurdering - ikke må påbegyndes, før myndigheden skriftligt har meddelt tilladelse til at påbegynde projektet efter en miljøkonsekvensvurdering af projektets indvirkning på miljøet er foretaget.

48

Der er ligeledes vurderet, om projektet kan påvirke internationale natur- beskyttelsesområder eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i kysthabitatbekendtgørelsen. I miljøvurderingslovens § 15, stk. 4, er det bestemt, at ministeren kan fastsætte regler om, en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 25 kan erstattes af en tilladelse efter anden lov for så vidt angår projekter omfattet af lovens § 15, stk. 1. Af § 15, stk. 3, fremgår det, at tilladelser der skal erstatte en tilladelse efter § 25 skal meddeles på baggrund af en miljøvurdering efter reglerne i miljøvurderingsloven. Af miljøvurderingsbekendtgørelsen fremgår det af § 10, nr. 6, at en tilladelse efter § 16 a i kystbeskyttelsesloven erstatter en tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25. Kystdirektoratet er myndighed for denne afgørelse jf. miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, jf. § 27 i bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen, herunder Kystdirektoratet (BEK nr 269 af 06/03/2020).

Klagevejledning

Dette dokument indeholder to afgørelser:

 afgørelse om at give tilladelse til projektet efter kystbeskyttelsesloven, som også erstatter en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 25.  afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes konsekvensvurdering. Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

 Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.  Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.  Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:

• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

49

• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

50

Bilag: Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 78, samt fuglebeskyttelses- områderne nr. 53, nr. 55, nr. 57 og nr. 113.

Kopi: Cowi, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Miljøstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Naturstyrelsen, Energistyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Moesgaard museum, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Tønder Kommune, Varde Kommune og Det Trilaterale Vadehavssamarbejde.

Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendom Danmark, Geodatastyrelsen, Energinet, Nationalpark Vadehavet, Kommunernes Vadehavssekretariat, Fanølinjen og Esbjerg lystbådehavn.

Tyskland via regler om Espoo.

Afgørelsen offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

51

Bilag 1: Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 78 samt fuglebeskyttelsesområderne nr. 53, nr. 55, nr. 57 og nr. 113.

52

Herudover er sortand (T) på udpegningsgrundlaget for F113.