Dispensation til bekæmpelse af rynket rose

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 14582 
[..]
Den 21. april 2026 
[..]
 
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til fjernelse af rynket 
rose inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Svendborg Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 
15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Vilkår for dispensationen 
Dispensationen er meddelt på følgende vilkår: 
• 
Arealerne skal retableres hvis nødvendigt efter kørsel og gravning, således 
landskabets hidtidige karakter genskabes.  
• 
Fjernet plantemateriale skal køres bort til en placering uden for de 
strandbeskyttede arealer. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Der er ansøgt om at fjerne rynket rose på et areal der er ca. 300 m2 beliggende 
inden for strandbeskyttelseslinjen. Nedenfor er matriklen afbilledet (figur 1) med 
strandbeskyttelseslinjen (orange prikmarkering), området hvor der skal ske 
bekæmpelse og fjernelse af rynket rose er indtegnet (mørkt felt), indtegningen er 
baseret på oplysningerne fra en telefonsamtale mellem ansøger og 
Kystdirektoratet:   
 
  
 
Ansøger har yderligere oplyst til sagen, at: 
 
• 
beplantningen af rynket rose har ”indtaget” hele stranden 
• 
projektet gennemføres med minigraver, og rodnettet skal også fjernes 
herved. 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] ansøgte ligger delvist inden for Natura 2000-område nr. 118, Søer ved Tårup 
og Klintholm. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 102. I havet 
umiddelbart ud for ejendommen ligger Natura 2000-område N116 Centrale 
Storebælt og Vresen, der indeholder habitatområde nr. 100 og 
fuglebeskyttelsesområde nr. 73 og 98. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er 
nr. 73, der ligger ca. 4 km øst for projektområdet. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne ses i bilag 3. 
 

 
 
3 
Det fremgår af Natura 2000-planen for N118, at områder er specielt udpeget for at 
beskytte bestanden af klokkefrø og stor vandsalamander, samt de mange 
rentvandede søer af typen kransnålalge sø og næringsrig sø.  
 
Den nærmeste kortlagte sø er ca. 200 m mod syd, hvor der er kortlagt en 
kransnålalge-sø (3140) i moderat tilstand.  
 
Et lille område af den ansøgte matrikel er kortlagt med den lysåbne 
habitatnaturtype strandvold med flerårige planter (1220) i moderat tilstand. Det 
fremgår af Natura 2000-planen, at dette bl.a. er pga. tilgroning med vedplanter og 
invasive arter.  
 
I Natura 2000-handleplanen fremgår det, at der skal iværksættes en bekæmpelse 
af invasive arter, og at der i det ansøgte område er tale om rynket rose på 
strandvold.  
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt 
negativt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der er ansøgt om 
dispensation til fjernelse af den invasive art rynket rose, hvilket vil have en positiv 
effekt på den kortlagte lysåbne habitatnaturtype strandvold med flerårige planter. 
Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering have en delvist positiv 
påvirkning på de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for 
at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. 
  
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.  
 
Der er på arter.dk registreret observationer af følgende arter i de to nærmeste 
10x10 km kvadrater: klokkefrø, stor vandsalamander, marsvin, springfrø, odder, 
spidssnudet frø, barnæser, markfirben, natlyssværmer, og 7 arter af flagermus. 
 
Det ansøgte projekt påvirker hverken søer, vandløb eller havet, hvorfor det  
vurderes ikke at have en negativ påvirkning på klokkefrø, stor vandsalamander, 
marsvin, springfrø, odder, spidssnudet frø, og barnæser.  
 
Da der hverken fjernes bygninger eller fældes gamle træer i forbindelse med det  
ansøgte, er det Kystdirektoratets vurdering, at det ikke vil have en negativ  
påvirkning på de arter af flagermus der måtte være i området.   
Markfirben foretrækker områder med sydvendte skråninger, hvor der er løst 
sandjord at grave æg ned i, samt vegetationsfrie pletter de kan sole sig på.  
Det bemærkes at det ansøgte område er tæt bevokset med bl.a. rynket rose, 
hvorfor det vurderes ikke at være et potentielt levested for markfirben.  
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 

 
 
4 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Kystdirektoratet bemærker, at midlertidige terrænændringer og fjernelse af 
beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen som udgangspunkt ikke kræver 
dispensation. Der er dog i den pågældende sag tale om 
rydningsarbejde/opgravning på et areal, hvor der fremgår kortlagt habitatnatur, 
hvorfor det alligevel er dispensationskrævende. 
 
Kystdirektoratet vurderer, at maskinel bekæmpelse af rynket rose ikke udgør en 
væsentlig forringelse af kystlandskabets fremtræden. Kystdirektoratet vurderer, at 
projektets karakter, i det konkrete tilfælde, er til gavn for områdets fremtidige 
naturmæssige status og landskabelige fremtræden. 
 
Der er i afgørelsen lagt vægt på, at indgrebet er en naturforbedring, der er med til 
at begrænse den hastige udbredelse af rynket rose, som udgør et betydeligt 
problem i kystlandskaberne. 
 
Kystdirektoratet finder, at den ansøgte naturpleje (fjernelse af en invasiv art) 
udgør et særligt tilfælde, der kan føre til en dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen. Der sættes vilkår om, at indgrebet med den valgte 
metode ikke må medføre permanente terrænændringer. 
 
Direktoratet bemærker, at nødvendige opfølgende bekæmpelsesarbejder med 
håndholdt udstyr på samme arealer er omfattet af dispensationen. 
 
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til projektet som beskrevet.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[email] 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 

 
 
5 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Svendborg Kommune, [email]   
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg, dnsvendborg-
[email]  
• 
Friluftsrådet centralt, [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening Svendborg, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email] 
• 
Svendborg Museum, [email] 
• 
Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn, 
[email];   
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email] 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 
 
 
 
 

 
 
6 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
7 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
8 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område N118 Søer ved 
Tårup og Klintholm og N116, Centrale Storebælt og Vresen 
 
 
  
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)