Dispensation til tiltag for gennemførelse VÅDOMRÅDEPROJEKT NØRHOLM ENGE.

Boulevarden 13, [postnr by] [..] [..]

[..] [..] [..]

Ansøgning

I har ansøgt om dispensation efter naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af tiltag indenfor strandbeskyttelseslinjen for gennemførelse af VÅDOMRÅDE- PROJEKT NØRHOLM ENGE på [matrikel] m.fl., [postnr by], Aalborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

VÅDOMRÅDEPROJEKT NØRHOLM ENGE omfatter et 441,3 ha stort areal bestående af strandenge og marker mellem Limfjorden og landsbyen Nørholm.

Formålet med projektet er at reducere udledningen af kvælstof til Limfjorden herunder Nissum Bredning, Thisted Bredning, Kås Bredning, Løgstør Bredning, Nibe Bredning og Langerak.

Ca. 180 ha af projektområdet er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen og hovedparten af dette område er strandeng. Herudover er der mindre partier med ferskeng mod vest og østligst dyrkede arealer.

Projekttiltagene vil sikre en mere naturlig hydrologi i området, og med dyrknings- ophør, supplerende naturgenopretningstiltag og etablering af store, sammenhæn- gende folde med ekstensiv græsning, er der skabt grundlag for, at naturtyperne fersk eng, strandeng, søer, mose og overdrev kan genskabes og brede sig med syd til de nuværende, dyrkede marker

Følgende tiltag ansøges gennemført inden for det strandbeskyttede område:

• nedskrabning af balker.
• dele af grøfter der når ind i det strandbeskytted område lukkes
• Bekkasinskrab østligst i området
• 2 digegennembrud
• retablering af losystem (sammenfletning af to loer mv.).

Disse supplerende tiltag udføres målrettet for at udvide arealet med strandenge, forbedre tilstanden på eksisterende strandenge, samt forbedre levesteder for specifikke arter, der er tilknyttet strandengene.

Projektområdet

Vestlige del (strandbeskyttelseslinjen markeret sort) / under: østlige del

I ansøgningen anføres følgende om genopretningstiltagene inden for strandbeskyttelseslinjen:

Afgravning af balker og lukning af grøfter i strandeng

De nord-syd-gående grøfter, der findes i de eksisterende strandenge i den vestlige del af projektområdet, lukkes i hele deres længde. Dette gøres ved at skrabe balkerne på brinkerne ned i grøfterne. Mængden af jord/sand på balkerne varierer ligesom dybden af grøfterne varierer. Der forventes ca. 1-2 m³ jord i gennemsnit pr. løbende meter som skal skrabes ned i grøfterne. I alt er der ca. 4.383 meter grøft der skal lukkes.

Grøfterne i strandengene i den østlige del af projektområdet, ser ikke ud til at være lige så betydende/markante som i den vestlige del, og da der samtidigt er en høj naturtilstand på strandengene her, vurderes det, at det ikke er nødvendigt at lukke grøfterne her. Hidtidig vedligeholdelse/oprensning af grøfterne skal naturligvis ophøre.

Retablering af øst-vestgående lo-systemer

For at forbedre den naturlige dynamik og afvanding i de øst-vest-gående lo- systemer i strandengene, genskabes hydrologisk forbindelse på tværs af de lukkede grøfter.

Dette gøres ved at etablere en åbning på tværs af den eksisterende grøft og balke. På stederne holdes ca. 5 meter af grøfterne åben og der graves yderligere jord af ca. 5 meter ud på hver side af grøften, så åbningen får en samlet bredde på ca. 10

m. Hermed genskabes lavningen i terrænet i et område på ca. 5 x 10 meter.

De fleste af grøfterne i strandengene har en bund ca. 0,5 meter under terræn, og anlægget fra bunden af den afskrabede jord til terræn skal være 1:10. Der vil være variationer fra sted til sted, hvor grøftebunden nogle steder vil være højere eller lavere placeret. Anlæg kan derfor ligeledes variere. Hvor den lukkede grøft støder op til ”vandhullet/lavningen” sikres der med paksten. Der bruges 0,25 m³ sten hvert sted, og dermed 0,5 m³ sten pr. vandhul. Ialt 15 m³ sten. Principskitse af forbindelserne ses på Figur 3-8.

Figur 3-8 Principskitse til skabelse af lo-forbindelser ved grøfter.

Den opgravede jord (ca. 5-12,5 m³ pr. sted) bruges til lukning af grøfterne lokalt. Der forventes at etablere 29 forbindelser i eksisterende lo-systemer.

Forbedring af lo-system mod øst

I den østlige del af projektområdet findes en matrikel, hvor der ikke har været afgræsning på, ligesom de omkringliggende arealer. Dette har medført at det øst-vest-gående lo-system på matriklen er sandet/groet til som følge heraf. Placeringen er vist på Figur 3-9.

Figur 3-9 Lokationen er ved den blå markering i den østlige del af projektområdet

Sandet bortgraves og lo-systemet genskabes, som det tidligere har været. Der graves ned til kote -0,50 m.

Der udgraves på arealet markeret på Figur 3-10 som er ca. 1.625 m². Terrænet på arealet er i dag ca. i kote 0,4-0,5 m. Det forventes at der skal afgraves ca. 1.500 m³ sand, der bortkøres og bruges til opfyldning af grøfterne på arealerne syd for strandengene

Figur 3-10 Genskabelse af lo-systemet. Bortgravningen sker ved den blå markering

Gennembrydning af strandvold

For at sikre fremtidsperspektiverne for at strandengene har mulighed for at ”trække” sig opad i takt med at hav-niveauet vil stige, afgraves en indre strandvold to steder, så der vil kunne være hydrologisk udveksling gennem volden fremadrettet. Gennembrydningen foretages to steder på hver ca. 85 meters længde og bredden af strandvolden er nogle steder op til 70-75 meter. Topkoten på volden er 2,25 m. Der afgraves til kote 1,65 m DVR90, som passer med højden på terrænet syd for strandvolden.

Det forventes at der samlet skal afgraves ca. 1.100 m³ jord fra forhøjningen. Jorden bruges til at lukke grøfter på arealerne syd for strandvoldene.

Figur 3-11 Gennembrydning af strandvold (orange skravering). Linjen gennem skraveringen er profilen for nedenstående tværsnit.

Figur 3-12 Tværsnit af det nuværende terræn fra det lavtliggende strandeng og engområde, op over strandvolden og op til markerne. Det højeste punkt på strandvolden er i ca. kote 2,25 meter. Der afgraves til kote 1,65 meter

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

Nørholm Enge er med sin beliggenhed ud til Nørholm Hage og Limfjorden en del af Natura 2000 område nr. 15 ”Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal”.

Omkring 40 % af projektområdet er beskyttet natur, og strandengene er habitatnaturtypen 1330. Den nordøstlige del af projektområdet rummer Aalborg Kommunes bedst bevarede strandenge, som tidligere har været ynglested for den sjældne engryle.

Bag strandengene findes enkelte ferske enge og overdrev imoderat og ringe tilstand. Der skal således gives dispensation efter naturbeskyttelsesloven til gennemførelse af projektet (der er tillige behov for andre tilladelser/ dispen- sationer).

Der er registreret strandtudse, odder samt arter af flagermus i området samt spidssnudet frø og stor vandsalamander indenfor ca. 3 km fra projektområdet.

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-området eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Natura 2000-området indeholder habitatområde nr. 15 og fuglebeskyttelsesområde nr. 1.

Når der henses til det ansøgtes naturgenopretningsprojekts karakter og dets omfanf, er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte kan påvirke Natura 2000-området i positiv og ønsket retning, og at der ikke er behov for yderligere konsekvensvurdering end i den fremlagte redegørelse for prokeltet. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet lægger ved vurderingen af hvorvidt der kan dispenseres, vægt på, at de ansøgte og dispensationskrævende tiltag inden for strandbeskyttelseslinjen, indgår i et samlet naturforbedrende projekt, som også omfatter væsentlige arealer uden for det strandbeskyttede areal.

Direktoratet finder således, at det samlede projekts formål må tillægges væsentlig vægt ved vurdering af, hvorvidt der kan dispenseres til tiltagene inden for strandbeskyttelseslinjen, idet projektet har væsentlig samfundsmæssig interesse.

Direktoratet finder endvidere, at de beskrevne tiltag der skal iværksættes i det strandbeskyttede område, i det væsentlige tilstræber at retablere den oprindelige naturtilstand og landskabet, samt at der ikke ses at være ændringer, der på afgørende vis vil have en negativ påvirke af oplevelsen af kystlandskabet.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til de ansøgte tiltag inden for det strandbeskyttede område.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlag

Afgørelsen er også sendt til:

• Aalborg Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Himmerland-Aalborg himmerland- [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Aalborg, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Fredningsnævnet for Nordjylland, syd-østlige del, [email]

[email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3 Udpegningsgrundlag

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.