Dispensation til 3D-seismisk undersøgelse

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at foretage 3D- seismiske undersøgelser inden for strandbeskyttelseslinjen på Nekselø og i Nekselø bugt.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen forudsætter, at ansøger har er lovlig adgang til de berørte ejendommene til at foretage de ansøgt undersøgelser.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 3.

Dispensationen gives med følgende vilkår:

1. Vibrator må ikke anvendes nærmere end 25 m til forekomster af markfirben, der er registreret inden for de seneste tyve år. Dette gælder for hele undersøgelsesarealet med undtagelse af Nekselø, hvor alle registrerede forekomstområder skal omgås. Kort (og GIS filer) med de planlagte og udførte vibrationspunkter samt kendte markfirbensforekomster skal fremsendes til Kalundborg kommune ([email]) og med Energistyrelsen i kopi (til CCS- [email]) og for så vidt angår det strandbeskyttede område til Kystdirektoratet ([email])

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Equinor, Ørsted og Nordsøfonden i projektselskabet CO₂ Storage Kalundborg har i juni 2024 fået tildelt licensområde C2024/03 ved Kalundborg med henblik på udvikling og fremtidig lagring af CO₂. Equinor ønsker sammen med partnerne at gennemføre en 3D seismisk undersøgelse både på land og på vand ved Kalundborg (Figur 1-1). Det overordnede formål med den seismiske undersøgelse er at tilvejebringe detaljerede seismiske data fra Gassum Formationen samt under- og overliggende formationer for derved at kunne opdatere kortlægningen af Gassum Formationen i området til brug for undersøgelser af mulig CO₂ lagring.

Undersøgelserne foregår både på land og på vand og gennemføres på de strandbeskyttede arealer fra starten af gyldighedsperioden for nærværende dispensation og højst et år frem.

Området hvortil der udføres 3D seismiske undersøgelser dækker samlet ca. 458 km². Aktiviteten vil dække en kyststrækning på ca. 20 km fra Saltbæk i vest til Vindekilde i øst, samt hele kyststrækningen på Nekselø, se figur 1. Der søges om dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser om strandbeskyttelseslinjen for den del af undersøgelsen, der gennemføres på strandbeskyttede arealer, som fremgår af figur 2.

Området ved Saltbæk vig Nekselø og Nekselø bugt er kendetegnet med et varieret kystlandskab med markante bakkedrag og vidtstrakte bugter og vige, og varierede kystformationer som næs og holme.

Fig. 1: Oversigtskort med inddeling af området ved Kalundborg, hvor Equinor ønsker at udføre en 3D seismisk undersøgelse.

Fig. 2 Ortofoto 2022. Det strandbeskyttede areal inden for undersøgelsesområdet med placering af det ansøgte inden for og op til strandbeskyttelseslinjen. Den orange markering viser det strandbeskyttede areal, den sorte streg marker undersøgelsesområdets grænse, rød streg: route hvor vibratonssignaler udsendes fra køretøj, blå: teoretisk raster for opsætning af geofoner.

Metoden beskrives af ansøger således:

Da undersøgelsen er en 3D seismisk undersøgelse vil undersøgelsesområdet som udgangspunkt blive opdelt i et ortogonalt grid med faste afstande mellem linjerne (se Figur 5-1). Survey linjer (linjer, hvor vibratorerne kører

• røde linjer på Figur 5-1) vil være i nordvest-sydøstlig retning mens receiver linjer (linjer, hvor geofoner bliver udlagt – blå linjer på Figur 5-1) vil være i sydvest-nordøstlig retning. Det kan ikke udelukkes at retning bliver diametralt omvendt men på nuværende tidspunkt er det ikke sandsynligt.

Dette grid er et teoretisk grid der giver den optimale dataopløselighed. Dataindsamlingen kan dog ikke fuldstændigt udføres langs dette grid grundet forhindringer i terrænet, så som huse, moser, beskyttede områder o.l. Det teoretiske grid bliver derfor tilpasset de faktiske forhold, således at der laves et kompromis mellem datatætheden og forhindringer i terrænet, herunder miljømæssige restriktioner. Det opmålingsgrid der bliver udgangspunktet ved opstart af dataindsamlingen er på nuværende tidspunkt ikke færdigt, da en rekognoscering i området er i gang. Det forventes dog at længden af det samlede antal source linjer vil være omkring 600 km. Opmålingsgriddet vil løbende blive justeret under dataindsamlingen, hvis der opstår situationer, hvor ændringer er nødvendige. Det endelige opmålingsgrid vil først være klart, når dataindsamlingen er færdiggjort.

Afstanden mellem source (vibrator)-linjer er 300 m mens afstanden mellem receiver-linjer er 200 m. Der vil blive foretaget en vibrationssekvens (sweep) for hver 20 meter langs source-linjerne mens geofoner vil blive udlagt med 20 meters afstand langs receiver-linjerne.

En vibrationssekvens består ifølge det oplyste af at en vibrator monteret på et køretøj i 40- 80, forventelingt 60 sekunder udsender et vibrationssignal ned i jorden/terrænet. Signalet opfanges af geofonerne.

Dataindsamlingen udføres med op til otte tunge og lette seismiske vibratorer (INOVA PLS 362 /tung) og INOVA PLS Univib PLS 326 (let)), dog maksimalt to på samme sted. Som modtagesystem benyttes ca. 20.000 trådløse geofoner (INOA Quantum).

Følgende forventede indsamlingsparametre er angivet:

 Kilde (vibrator) afstand: 300 m  Geofon afstand: 200 m  Sample rate: 2 ms  Sweep afstand: 20 m  Sweep længde: 40-80 s (forventet 60 s)

Ansøger oplyser uddybende, at geofoner vil blive nedgravet hvor muligt, hvorved kun en del af geofonen vil være synlig, mens geofoner placeres på trefod over jorden, hvor disse ikke kan nedgraves. Se figurer neden for.

Fig 3: Billeder viser de køretøjer, der udsender vibrationssignaler (fra ansøgningen)

Fig 4: Billeder viser nedgravet geofon (venstre) og geofon på trefod over jorden (højre).(fra ansøgningen)

Der har været afholdt informationsmøde i form af borger- og lodsejermøder i 4. kvartal 2024, og der er krav om løbende orientering. Herudover er det oplyst, at ansøger forud for gennemførelse af undersøgelser har indhentet samtykke af berørte lodsejere, og ikke uden samtykke agerer på fremmed ejendom, samt ansøger løbende orienterer naboer om igangværende og kommende arbejder.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. N154 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke. Natura 2000-området omfatter habitatområder nr. H135 og H244 og fuglebeskyttelsesområde rnr. F99 og F94.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området samt ansøgers væsentligheds- og konsekvensvurdering, som lagt til grund for Energistyrelsens tilladelse,ses i bilag 3.

Energistyrelsen og de berørte kommuner (Odsherred Kommune og Kalundborg

Kommune) har i forbindelse med behandlingen af Energistyrelsens tilladelse til projektet foretaget en vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse.

Følgende fremgår af Energistyrelsens tilladelse:

”Ansøger har i tillæg til ansøgningen fremsendt en væsentligheds- og konsekvensvurdering samt en vurdering af påvirkningen på bilag VI-arter i medfør af habitatbekendtgørelsen og offshorehabitatbekendtgørelsen.

Ansøger har ligeledes sendt ovenstående materiale til de tre kommuner omfattet af ansøgningsområdet, Odsherred, Kalundborg og Holbæk. Der har pågået en sideløbende dialog mellem Energistyrelsen og kommunerne for at sikre opfyldelsen af krav relateret til miljøpåvirkningen heriblandt krav om væsentligheds- og konsekvensvurdering og vurdering af påvirkningen på bilag IV- arter i medfør af habitatbekendtgørelsen.

Ansøgningsområdet overlapper med følgende Natura 2000-områder (hvoraf kun

N154 overlapper med det strandbeskyttede område – anm. Kystdirektoratet):

• N154 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke (fuglebeskyttelsesområderne F99 og F94 samt habitatområderne H135 og H244)

• N156 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å (habitatområdet H137 og fuglebeskyttelsesområdet F117)
• N157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken (habitatområdet H137 og fuglebeskyttelsesområde F100)

Herudover grænser ansøgningsområdet op til Natura 2000-området N166

Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord, der dækker over habitatområde H195.

For det samlede ansøgningsområde ses følgende bilag-IV-arter relevante for den ansøgte aktivitet; alle arter af flagermus og hvaler, odder, syv paddearter (stor vandsalamander, klokkefrø, løvfrø, spidssnudet frø, springfrø, strandtudse og grønbroget tudse), tre hvirvelløse dyrearter (grøn mosaikguldsmed, stor kærguldsmed og natlyssværmer) og to plantearter (enkelt månerude og mygblomst) samt markfirben og fiskearten snæbel.

Vurdering i medfør af habitatbekendtgørelsen

Energistyrelsen vurderer, at de ansøgte undersøgelser hverken i sig selv eller i forbindelse med andre projekter kan antages at kunne skade integriteten af de internationale naturbeskyttelsesområder.

For vurderingen af påvirkningen på fuglearterne omfattet af fuglebeskyttelsesområdet (F94) har Energistyrelsen lagt vægt på, at fuglene har mulighed for at søge væk fra forstyrrelsen både fsva. sejladsen og undervandsstøj. Energistyrelsen har ligeledes lagt vægt på, at de seismiske undersøgelser planlægges gennemført uden for fuglenes fælde- og yngleperioder, hvor de vurderes at være mest følsomme.

De tre kommuner, der er omfattet af ansøgningsområdet, har ligeledes behandlet ansøgningsmaterialet, herunder væsentligheds- og konsekvensvurderingen, fsva. de planlagte aktiviteter på land i medfør af habitatbekendtgørelsen. De tre kommuner har vurderet, at den ansøgte aktivitet ikke forventes at skade integriteten af de internationale naturbeskyttelsesområder eller forhindre områdernes målopfyldelse.”

Kystdirektoratet ser ingen grund til at tilsidesætte Energistyrelses og de berørte kommuners vurderinger.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Der lægges derved vægt på konklusionen af konsekvensvurderingen (bilag 3) vedr. N154:

”Natura 2000-område N154 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke På baggrund af gennemgangen i væsentlighedsvurderingen og konsekvensvurderingen kan det uden rimelig videnskabelig tvivl konkluderes, at der ikke vil være en skade på arter eller habitatnaturtyper under forudsætning af, at arbejdet udføres i overensstemmelse med de foreslåede afværgeforanstaltninger. Dette er: › Der køres ikke med køretøjer indenfor områder med habitatnatur på nær på allerede eksisterende veje eller traktorspor. Dette gælder ikke for skovnaturtyperne bøg på muld (9130) eller ege-blandskov (9160). › Der gennemføres intet arbejde indenfor 200 meter af tidligere registreringer af mygblomst eller enkelt månerude. Dette inkluderer også arbejde til fods. › Der gennemføres ikke arbejde med køretøjer indenfor områder med registreringer af kildevældsvindelsnegl (1013), skæv vindelsnegl (1014) eller sumpvindelsnegl (1016). › Der foretages ikke seismiske undersøgelser i Saltbæk Vig om natten, samt at der ikke foretages seismiske undersøgelser tættere på søbredden end 220 m i Saltbæk Vig for at undgå skadelige virkninger på odder (1355). › Der gennemføres ikke noget arbejde indenfor 300 meter af udpegede levesteder for fugle i nedenstående perioder. Dette inkluderer også arbejde til fods.

• For dværgterne i perioden 1. april til 31. juli
• For havterne i perioden 1. april til 31. juli
• For splitterne i perioden 1. april til 31. juli
• For klyde i perioden 1. april til 30. maj
• For rørdrum i perioden 1. marts til 31. juli
• For rørhøg i perioden 1. april til 31. juli › Der gennemføres ikke noget arbejde indenfor 300 meter af fældeområder for fugle i nedenstående perioder. Dette inkluderer også arbejde til fods.
• For grågås i perioden 1. juli til 31. august
• For havdykænderne sortand, edderfugl, fløjlsand og bjergand i perioden 1. juli til 31. august
• For klyde i perioden 1. juli til 31. august (områder er de samme som udpegede potentielle levesteder) › Der gennemføres ikke noget arbejde indenfor 300 meter af redetræer for havørn i perioden 1. februar til 31. juli.”

Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at projektområdet, så vidt det er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, er et potentielt levested for bilag IV-arterne klokkefrø, løvfrø, spidssnudet frø, springfrø, strandtudse og grønbroget tudse), tre hvirvelløse dyrearter (grøn mosaikguldsmed, stor kærguldsmed og natlyssværmer) og to plantearter (enkelt månerude og mygblomst) samt markfirben.

Energistyrelsen og de berørte kommuner (Odsherred Kommune og Kalundborg

Kommune) har i forbindelse med behandlingen af Energistyrelsens tilladelse til projektet foretaget en vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse og i forhold til bilag IV arterne lagt den fremsendte vurdering af påvirkning af bilag IV arter til grund, se bilag 4. I forbindelse med nærværende ansøgning i forhold til strandbeskyttelseslinje vurderer Kystdirektoratet, at afsnittene vedrørende landlevende dyr og planter er relevante.

Det fremgår af Energistyrelsens afgørelse:

”Ansøger har i tillæg til ansøgningen fremsendt en væsentligheds- og konsekvensvurdering samt en vurdering af påvirkningen på bilag VI-arter i medfør af habitatbekendtgørelsen og offshorehabitatbekendtgørelsen. Ansøger har ligeledes sendt ovenstående materiale til de tre kommuner omfattet af ansøgningsområdet, Odsherred, Kalundborg og Holbæk. Der har pågået en sideløbende dialog mellem Energistyrelsen og kommunerne for at sikre opfyldelsen af krav relateret til miljøpåvirkningen heriblandt krav om væsentligheds- og konsekvensvurdering og vurdering af påvirkningen på bilag IV- arter i medfør af habitatbekendtgørelsen.”

”Kommunerne har ligeledes behandlet materialet fsva. påvirkningen på bilag-IV- arter, og vurderer, at de ansøgte aktiviteter ikke kan medføre en forsætlig forstyrrelse, beskadigelse eller ødelæggelse af bilag IV-arter, dog under forudsætning af overholdelse af vilkåret ang. markfirben, der er stillet af Kalundborg kommune. Begrundelsen for dette er, at brug af vibrator med tilstrækkelig kildestyrke til at give 3D-opløsning i den seismiske model kan medføre, at jord rystes løs i markfirbenenes huller og dermed skader integriteten af levestederne (raste- og overvintringssteder). Der stilles derfor med vilkår 4 krav om, at vibratorerne ikke må komme nærmere end 25 m på steder, hvor markfirben tidligere er fundet, som angivet på arter.dk. På Nekselø skal alle registrerede forekomster undgås, mens det i resten af undersøgelsesområdet er forekomster registreret inden for de seneste tyve år, fra og med 2005, der skal omgås. Dette skyldes, at marksammenlægninger og alm. intensivering af arealudnyttelsen givetvis har presset de små bestande af markfirben, mens der på Nekselø ikke er sket driftsmæssige ændringer, der taler for at de gamle fund af markfirben ikke skulle være relevante i dag.”

Kystdirektoratet ser ingen grund til at tilsidesætte Energistyrelses og de berørte kommuners vurderinger, som baserer sig på vurderinger som fremført i bilag 4, hvor der konkluderes følgende:

”På baggrund af gennemgangen i bilag IV-vurderingen det uden rimelig videnskabelig tvivl konkluderes, at der ikke vil være en skade på bilag IV-arter under forudsætning af, at arbejdet udføres i overensstemmelse med de foreslåede afværgeforanstaltninger. Dette gælder både ift. forsætlige individdrab og for opretholdelse af områdernes økologiske funktionalitet for arterne.

Afværgeforanstaltningerne er:

› Der gennemføres ikke seismiske undersøgelser eller andet arbejde indenfor 200 meter af eksisterende registreringer af mygblomst og enkelt månerude.

› Der gennemføres ikke natarbejde på land ifm. undersøgelserne for at undgå en påvirkning på flagermus og odder i deres aktive fase af døgnet. Dette gælder dog ikke undersøgelser der foregår på asfalterede veje. › For at sikre at der ikke vil forekomme en påvirkning på kendte populationer af markfirben holdes en afstand på 25 meter fra kendte fund af arten, indenfor hvilken der ikke foretages seismiske undersøgelser. Der kan dog stadig foregå kørsel og gang indenfor områderne. › Der foretages ikke seismiske undersøgelser i Skarresø og Saltbæk Vig om natten for at undgå skadelige virkninger på odder. › Der foretages ikke seismiske undersøgelser med airguns tættere på søbredden end 110 m i Skarresø og 220 m i Saltbæk Vig for at undgå skadelige virkninger på odder. › I tilfælde af dårlig sigtbarhed (eks. tåge, mørke etc.), hvor MMO’en ikke kan orientere sig tilstrækkeligt, vil der i overensstemmelse med Energistyrelsens standardvilkår benyttes PAM udstyr under opstart for seismiske forundersøgelser for at undgå skadelige virkninger på marsvin og hvidnæser. › I tilfælde af forsinkelse af de seismiske forundersøgelser, så det vil være nødvendigt at fortsætte ind i maj og juni, og for at minimere forstyrrelse af de sårbare marsvin og hvidnæser, vil der udelukkende benyttes de mindre airgun arrays (100 cu.in.) samt længere softstart procedure på 30 minutter.”

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet vurderer, at den samfundsmæssige interesse i at gennemføre projektet er betydelig, hvilket til en vis grad kan tilsidesætte de hensyn, som naturbeskyttelseslovens bestemmelser om strandbeskyttelseslinjen har til hensigt at varetage. Samtidig vurderes det, at der er tale om meget begrænsede ændringer af kystlandskabet. Det indgår også med betydelig vægt i Kystdirektoratets vurdering, at der er tale om midlertidige foranstaltninger.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til projektet som beskrevet.

Med venlig hilsen

[navn]

Naturbeskyttelse (F2 postkasse)

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Væsentligheds- og Konsekvensvurdering med udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Bilag 4: Vurdering af bilag IV arter

Afgørelsen er også sendt til:

• Kalundborg Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Kalundborg, [email]
• Friluftsrådet centralt, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Nordvestsjælland, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Kalundborg, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Miljøstyrelsen, [email];
• Fredningsnævnet for Vestsjælland, [email]
• Slots- og Kulturstyrelsen, [email]
• Naturstyrelsen, [email]
• Odsherred Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Odsherred, [email]
• Dansk Ornitologisk Forening, Odsherred, [email]
• Direktør OCFF, [navn] [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører *
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

*- Det vurderes, at fordi der ikke ageres uden forudgående ejersamtykke, og afgørelsen vedrører et så stort antal personer, er der ikke er en tilstrækkelig individuel interesse til, at lodsejerne betragtes som klageberettiget, hvorfor afgørelsen ikke udsendes til hver enkelt.