Kystpraksis Strandbeskyttelse Aabenraa Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til ydre bygningsændring af helårsbolig

Afgjort 4. december 2024  · Journalnummer 24-09596-2  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Kystdirektoratet havde i 2021 givet afslag på bl.a. at ombygge indgangspartiet på en helårsbolig med et boligareal på 289 m² i den udvidede strandbeskyttelseszone i Aabenraa Kommune til en frontspids. Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede senere et afslag på en anden mindre udvidelse af samme bolig til en dispensation. På den baggrund genoptog direktoratet den del af afgørelsen, der vedrørte indgangspartiet. Projektet udvider det eksisterende indgangsparti på 5 m² med 3 m², og det åbnes op til kip som et dobbelthøjt rum. Kystdirektoratet anerkendte et særligt tilfælde og gav dispensation. Direktoratet lagde vægt på, at ændringen ligger på boligens landside mod skov og kun er synlig fra de umiddelbare nærområder. Ændringen er desuden tilpasset bygningens udtryk og dimensioner, så bygningen ikke fremstår mere markant, og den medfører ikke øget aktivitet på ejendommen.

Fakta

Ejendom
Helårsbolig
Ansøger
Privat
Strandbeskyttelseszone
Synlighed
Skjult i landskabet
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal 189 m² – –

Hvad blev der søgt om

OmbygningTilbygning

Praksisflag

  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (ja)
  • (nej)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgningens baggrund

Kystdirektoratet meddelte den 28. januar 2021 afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til bl.a. udretning af bygningshjørner på køkkenfløj samt til ændring af indgangsparti til frontspids på ovennævnte ejendom.

Kystdirektoratet har efterfølgende meddelt afslag til et ændret projekt vedr. udretning af hjørnerne på køkkenfløjen, og denne afgørelse blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der den 12. november 2024 ændrede afslaget til en dispensation.

Uanset udretningen ville medføre en forøgelse af ejendommens bebyggede areal med 2 m² og ejendommen i forvejen havde et boligareal på 289 m² og dermed overskred overgrænsen for dispensation til boliger i den udvidede del af strandbeskyttelseslinjen på 250 m², meddelte nævnet dispensation og anførte som begrundelse herfor:

Et enigt Miljø- og Fødevareklagenævn finder efter en samlet vurdering, at der er tale om et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til den ansøgte bygningsændring.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at byg- ningsændringen på grund af sin beskedne størrelse, og det forhold, at æn- dringen er tilpasset den eksisterende bygning, ikke vil medføre, at bygningen vil fremstå mere markant i kystlandskabet. Dertil har nævnet lagt vægt på, at den ansøgte ændring ikke vil medføre en ændret eller øget aktivitet på ejendommen, og dermed en øget belastning af kystlandskabet. Samtidigt har nævnet lagt vægt på ejendommens placering inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje og ud til den offentlige vej Fjordvejen.

2

Ansøger har på denne baggrund forespurgt Kystdirektoratet om den ændrede stillingtagen til udvidelsen af køkkenfløjen tilsvarende vil kunne gøres gældende for ombygningen af husets indgangsparti mod nord til en frontspids.

Genoptagelse

Kystdirektoratet finder, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i begrundelsen for afgørelsen om køkkenfløjen, har lagt vægt på en række konkrete forhold, der tilsvarende vil kunne gøres gældende for den tidligere ansøgte ændring/udvidelse af indgangspartiet, og som direktoratet vurderer at kunne have ført til en anden stillingtagen hertil.

Kystdirektoratet finder således, at der er fremkommet nye faktiske oplysninger, på hvilken baggrund direktoratet har besluttet at genoptage den del af afgørelsen af

28. januar 2021, som vedrørte afslag til ombygning af ejendommens indgangsparti mod nord til frontspids.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til ombygning af ejendommens indgangsparti mod nord til frontspids.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er en beboelse med et bebygget areal på 189 m² og en udnyttet overetage på 100 m² - i alt et boligareal på 289 m². Boligen ligger på en grund på ca. 1,7 ha, der fremtræder parklignende.

Indgangsparti er placeret på boligens landside mod nord og vender mod en nærliggende skov og er skærmet fra indsyn fra de omkringliggende veje.

Ansøger ønsker at genskabe det indgangsparti, boligen havde indtil den nedbrændte for ca. 40 år siden. Ved genopførelsen af boligen blev indgangspartiet udformet som et mindre fremskudt bygning på 5 m² i en etages højde.

3

Indgangspartiet ansøges således ændret til en frontspids, hvilket indebærer en udvidelse af det eksisterende indgangspartis bredde ved at øge arealet fra 5 m² med en tilbygning på 3 m².

Udvidelsen medfører alene en forøgelse af det bebyggede areal med 3 m² og en tilsvarende forøgelse af boligarealet, idet den forøgede volumen som frontspidsen tilfører bebyggelsen alene medgår til at åbne indgangspartiet til kip.

4

Stueplan – tilbygningen på 3 m² vist rød

1. sal – frontspidsen er dobbelthøjt rum

Facaden mod land med frontspidsen

Under: facaden mod havet med eksisterende forntspids

5

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

Ejendommen er beliggende ca. 8,8 km sydvest for Natura 2000-område nr. 94 Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov (fuglebeskyttelsesområde F68 og habitatområde H83).

Det ansøgte omfatter mindre bygningsarbejder på en ejendom beliggende i haveareal, hvor en bygningsfløj mod syd med afskårne hjørne ønskes udvidet således, at fløjen bliver rektangulær.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at de ansøgte bygningsarbejder ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000- området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på arbejdets karakter i forhold til afstanden på lidt over 8 km til Natura 2000-området.

Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter. Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet finder efter en samlet vurdering, at der er tale om et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til den ansøgte bygningsændring.

Direktoratet har ved vurderingen lagt vægt på, at bygningsændringen på grund af sin placering landværts boligen og ud mod skovarealer ikke vil være synlig undtagen fra de umiddelbare nærområder, og hertil kommer det forhold, at æn- dringen er tilpasset den eksisterende bygnings udtryk og dimensioner, hvilket vil medføre, at bygningen ikke vil fremstå mere markant i kystlandskabet. Dertil har direktoratet lagt vægt på, at den ansøgte ændring ikke vil medføre en ændret eller øget aktivitet på ejendommen, og dermed en øget belastning af kystlandskabet.

Samtidigt har direktoratet lagt vægt på ejendommens placering inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje og ud mod det bagvedliggende skovområde.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte.

6

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til bygningsændringen som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Aabenraa Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Aabenraa, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Aabenraa, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

7

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens1 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

8

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelse

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-09596-2 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1181.