Dispensation til genoprettelse af rørlægning samt sluseport

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til genopretning af rørlægning samt sluseport inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [postnr by], i Guldborgsund Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

De berørte matrikler, 23d, 23c samt 7000c, Skjoltrup By, Horbelev, ligger i landzonen mellem Bønnet og Hesnæs, øst for Horbelev. [matrikel] er omfattet af strandbeskyttelseslinjen i dens helhed. [matrikel] er delvist omfattet af strandbeskyttelseslinjen, dog er hele det ansøgte anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen, se fig. 1.

Fig. 1. Ortofoto 2024. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.

Rørlægning samt sluseport:

I forhold til den ønskede rørlægning samt sluseport skriver ansøger bl.a.: ”Projektet omfatter genopretningen af rørlægningen og udløbsbygværket ved Hes-næs Bæk, Kommunevandløb 68. Under stormfloden den 20. - 21. oktober 2023, blev det daværende udløbsbygværk totalskadet. Indtil nu, har Hesnæs Bæk manglet en sluseklap, som skal sikre de bagved liggende arealer mod oversvøm- melse, og en holdbar rørlægning under diget.

3

Rørlægningen som føres under Bønnetvej bliver 21,51 m lang, 2,5 m bred og 1,6 meter høj. Det gamle rør, som førte under diget før stormfloden, var 1,5 m bred og 80 cm høj.

Ved vandløbets udløb mod stranden, vil der blive etableret en sluseport. I den ene side vil der blive opsat skotter i én meters bredde. På den anden side, vil der øverst være en tophængt sluseport og nederst vil der være en sideophængt sluse- port. Disse vil være 1,5 meter brede. Disse sluseporte burde sikre faunapassage.

Samtidig vil bunden ved indløbet til røret have en bundkote på 0,10 DVR90. Røret vil blive ført med et fald på 2‰ og ende med en kote på 0,06 ved udløbet.”

Ved gennemgang af luft- samt skråfotos kan Kystdirektoratet konstatere, at det tidligere anlæg forløb under vejen samt sandet på stranden med et blottet udløb til havet, se fig. 2 og 3.

Fig. 2. Skråfoto taget den 5. juni 2021.

4

Fig. 3. Skråfoto taget den 6. april 2023.

Sluseportens placering ses på fig. 4.

5

Fig. 4. Oversigt over sluseportens placering. Den røde streg markerer sluseportens placering vandværts vejen. Den blåstiplede linje markerer det tidligere udløbsrørs placering.

Ansøger oplyser at udløbsrøret blev ødelagt under stormfloden og ikke ønskes genetableret.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund) ligger ca. 2,4 km mod nordøst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 147 og fuglebeskyttelsesområde nr. 84.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden mellem den ønskede rørlægning samt sluseport. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

6

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet bemærker, at der er observeret Bredøret flagermus, Vandflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, Dværgflagermus samt Troldflagermus nord for projektområdet i 2023. Derudover er der observeret Vandflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, Skimmelflagermus, Dværgflagermus, Pipistrelflagermus samt Troldflagermus syd for projektområdet i 2023. Hertil vurderer Kystdirektoratet, at projektet ikke vil medføre beskadigelse af træer eller huse der potentielt kan være levesteder for ovennævnte flagermusarter. Ligeledes vil der ikke blive ændret på vandløbets forløb, hvormed flagermusenes evt. anvendelse af dette som ledelinje vil forblive uændret. Derudover vurderer Kystdirektoratet, at anlægsarbejdet ikke vil have en væsentlig påvirkning på flagermusarternes levesteder, herunder raste- og jagtområder.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Etableringen af rørlægningen under vejen samt sluseporten foretages med henblik på at sikre de bagvedliggende arealer mod oversvømmelser forårsaget af høje vandstande.

Kystdirektoratet bemærker, at der ikke er en lempeligere dispensationsadgang til hverken den ansøgte rørlægning eller sluseporten, hvormed det ansøgte anlæg skal vurderes efter den restriktive dispensationsadgang i naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1.

Efter en samlet konkret vurdering finder Kystdirektoratet, at den ansøgte genetablering af rørlægningen samt sluseporten udgør et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet lægger vægt på, at den ansøgte rørlægning samt sluseport erstatter et tidligere, mere fremtræden, anlæg. Kystdirektoratet lægger afgørende vægt på rørets samt sluseportens nødvendighed som infrastruktur til sikring mod oversvømmelser og herved sikring af bl.a. Bønnetvej.

Efter arbejdets udførelse, vil sluseporten være synlig, dog finder Kystdirektoratet, at denne vil fremstå mindre markant i kystlandskabet end det tidligere blottede rør på stranden. Kystdirektoratet vurderer, at rørlægningen og sluseporten er acceptable i forhold til anlæggets karakter og nødvendighed. Kystdirektoratet finder på denne baggrund, at der ikke er kystlandskabelige hensyn der taler afgørende imod en dispensation til det ansøgte.

7

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til den ansøgte rørlægning under Bønnetvej samt etablering af sluseporten.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Guldborgsund Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Guldborgsund, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Storstrøm [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Guldborgsund, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Miljøstyrelsen, [email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

8

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

9

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

10

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

(fra Natura 2000-planen 2022-27)